239 / 276
— 202 —
Visirer (1850), Filehuggemaskiner (1862) og meget Andet,
men hans Gjerning i Livet ligger dog ikke heri. Da han i
1820 var bleven Guldsmedesvend, blev han saa godt som
strax Lærer i Ciselering ved »Institutet for Metalarbejdere -,
og i 1822 begyndte han som Gravør en selvstændig For
retning sammen med en ældre Broder. Denne Virksomhed
blev imidlertid ikke af Varighed. Prins Kristian (den senere
Kristian VIII) blev opmærksom paa ham, og ved Prinsens
Hjælp kom han til at foretage en treaarig Rejse (1824— 1827),
paa hvilken han navnlig besøgte Italien og Frankrig og her
bl. A. tegnede efter antike Vaser i Rom, Pompeji og Louvre.
Ved sin Hjemkomst blev han strax beskjæftiget med at gjore
8 store Broncekandelabre til Kristianborg og Amalienborg lige
som Guldfæstet paa en Æressabel, som i 1828 overraktes Prins
Karl af Hessen, og paa disse Arbejder fik han i Februar
1829 Bevilling til at være Mester i Kjøbenhavns Guldsmedelav
med Ret til »som Kunstner« ogsaa at arbejde i mindre
ædle Metaller. 1833 blev han Hof-Guldsmed.
Vejen laa ham herefter aaben som stærkt beskjæftiget
Kunsthaandværker — 1839 leverede han saaledes den Guld
pokal, som taknemlige Borgere skjænkede Overretsassessor
T. Algreen Ussing
— men just samme Aar blev hans
Virksomhed ledet ind i et nyt Spor. Kristian VIII havde
besteget Tronen og ønskede store kunstindustrielle Arbejder
udførte. Kristian VIII vilde efterligne Kong Ludvig I af
Bayern, og der blev bl. A. Tale om legemsstore og endnu
storre Statuer i Bronce. Nogle mente, at de maatte støbes
hos
Stiglmayx
i Miinchen, men Dalhoff paatog sig at gjore
dem, og nu blev han Figurstøber. Til Kristian IV's Kapel
i Roskilde Domkirke støbte han en Statue af den Konge,