240 / 276
Hvis Navn Kapellet bar* til Kristianborg Slot de fire kolos
sale Figurer, der to og to anbragtes paa hver Side af
Slottets Port — nu staa de frit paa Slotspladsen — over
Indgangen til Thorvaldsens Museum Sejersgudinden, der
kjører sit Firspand, m. m., og samtidig brændte han ogsaa
den store Frontongruppe til Kristianborg Slot i Ler, et A r
bejde, som den kgl. Porcellænsfabrik forgjæves havde for
søgt at udføre. Dalhoff stod som den epokegjorende Mester,
men da døde Kristian VIII (1848), og den nye Tid, der nu
begyndte, kunde ikke fortsætte hans Arbejder. Dalhoff, der
imidlertid havde afstaaet sit Guldsmedeværksted, førtes her
ved igjen til en ny Virksomhed.
Han anlagde et ved
Dampkraft drevet Valseværk for Nysølv- og Messing-
Gjenstande, til hvilke der snart kom allehaande Jernsager,
Knive og Gafler, Gryder og Pander m. m., han blev Til
virker for alle Slags Pletsager, ikke at tale om, at han ogsaa
blev Gas- og Vandmester. Han maatte med andre Ord
kæmpe sig frem, men hvad han end beskjæftigede sig med,
var det altid et Maal for ham at give sine Arbejder en
skjon Form, og i denne Forbindelse maa det ogsaa erindres,
at han fra 1827 til 1864 stadig var »Informator« paa Kunst
akademiet og her øvede ikke ringe Indflydelse paa en
Række opvoxende ikke alene Haandværkere men Kunstnere,
som han bl. A. alvorligt indprentede, »at det Skjonne kun
har Berettigelse, forsaavidt det st.aar i Harmoni med det
Gode.« I Industriforeningens retrospektive kunstindustrielle
Udstilling i 1880 deltog han med Iver ligesom i det kjøben-
havnske Guldsmedelavs Jubilæums Udstilling i 1885.
— 203 —
* s. Tidsskr. f. Kunstind. II., 1886, S. 84 flg.