—
208
—
og naar et af Fabrikejer
M. H. B ing
(f 1883) Foreningen
testamentarisk skjænket nyt Legat træder i Virksomhed, vil
Rækken yderligere forøges, ti det er væsentlig et Suplement
til det Ørstedske Legat.
Det var i levende Taknemligliedsfølelse af hvad han
skyldte hans store Genius, at Brygger
J. C. Jacobsen
for
anledigede, at der i 1876 rejstes II. C. Ørsted et Bronee-
monument i den Park her i Byen, som derefter fik Navnet
Ørsteds-Park, og i samme Følelse stiftede Foreningen det
her nævnte Legat, men i Alt dette er det stadig kun den
store Naturkyndige, som hyldes. I Legatets Fundats nævnes
Ørsted som den Mand, »der ved en mangeaarig Lærer
virksomhed gjorde Naturvidenskaberne tilgængelige for de
Industrielle og ved sin videnskabelige Opdagelse aabnede
Industrien en umaadelig Mark«, og dog ligger der i Ørsteds
Maade at se Naturvidenskaberne paa noget langt mere, end
at de blot skulde give deres Bidrag til Udviklingen af de
forskjellige Industriers Teknik. Naturens Love vare for ham
Skjonhedslove, der besad en forunderlig Harmoni.
Flere
end et Sted i Naturen var der Klangfigurer at finde, naar
kun det rette Buestrøg blev ført. Skjonheden var for ham
noget absolut bestaaende, saa at han endog gaar ud fra,
»at der kan gives en Skjonhedens Naturlære«. »Der aabner
sig Udsigter for os til at behandle det Skjonne ligesom
Naturens andre Afdelinger«, siger han, og han glæder sig
»til den Fuldkommenhed, Skjonhedslæren hermed en Gang
vil naa«, men samtidigt ser han dog dette Maal som noget
fjærnt.
Industriens Udvikling i skjon Retning ligger herefter
naturligt indenfor den Ørstedske Aands Omraade, og det