IndustriforeningenIKjøbenhavn

—

208

—

og naar et af Fabrikejer

M. H. B ing

(f 1883) Foreningen

testamentarisk skjænket nyt Legat træder i Virksomhed, vil

Rækken yderligere forøges, ti det er væsentlig et Suplement

til det Ørstedske Legat.

Det var i levende Taknemligliedsfølelse af hvad han

skyldte hans store Genius, at Brygger

J. C. Jacobsen

for

anledigede, at der i 1876 rejstes II. C. Ørsted et Bronee-

monument i den Park her i Byen, som derefter fik Navnet

Ørsteds-Park, og i samme Følelse stiftede Foreningen det

her nævnte Legat, men i Alt dette er det stadig kun den

store Naturkyndige, som hyldes. I Legatets Fundats nævnes

Ørsted som den Mand, »der ved en mangeaarig Lærer

virksomhed gjorde Naturvidenskaberne tilgængelige for de

Industrielle og ved sin videnskabelige Opdagelse aabnede

Industrien en umaadelig Mark«, og dog ligger der i Ørsteds

Maade at se Naturvidenskaberne paa noget langt mere, end

at de blot skulde give deres Bidrag til Udviklingen af de

forskjellige Industriers Teknik. Naturens Love vare for ham

Skjonhedslove, der besad en forunderlig Harmoni.

Flere

end et Sted i Naturen var der Klangfigurer at finde, naar

kun det rette Buestrøg blev ført. Skjonheden var for ham

noget absolut bestaaende, saa at han endog gaar ud fra,

»at der kan gives en Skjonhedens Naturlære«. »Der aabner

sig Udsigter for os til at behandle det Skjonne ligesom

Naturens andre Afdelinger«, siger han, og han glæder sig

»til den Fuldkommenhed, Skjonhedslæren hermed en Gang

vil naa«, men samtidigt ser han dog dette Maal som noget

fjærnt.

Industriens Udvikling i skjon Retning ligger herefter

naturligt indenfor den Ørstedske Aands Omraade, og det