247 / 276
— 2 1 0 —
Efter det Udviklede er Industriforeningen ved at lægge
Vægt paa Kunstindustrien ikke paa nogen Maade kommen
i Modsætning til den Aand, hvori Foreningen i 1838 blev
stiftet, og i hvor hoj Grad trods de skiftende Slægter Tra
ditionen fra hin Tid endnu er bevaret, kan ses paa et andet
Omraade.
H C. Ørsted,
der i Aarhundredets Begyndelse
forundredes over, at vor Gesandt i Paris »forsomte« de
Borgerlige, og som paa den liberaleste Maade søgte at
sprede Kjendskab til Naturvidenskaben til Alle uden Per
sons Forskjel, er ved at staa som Medstifter af Industri
foreningen næsten Borgen for, at denne Forening stillede
sig paa en lignende Maade, og saaledes er det da ogsaa.
»For at Antallet af Medlemmerne kan blive saa stort og
Selskabets Virksomhed saa udbredt som muligt«, sattes i
Indbydelsen til Foreningens Stiftelse det aarlige Kontingent
i den til kun 2 Rd., og det folkelige, for ikke at sige
demokratiske Præg, der herved strax sattes paa Foreningen,
er senere fuldstændig bevaret.
Som spredte Beviser herpaa, kan der henvises til
Sondagsmøderne i Aarene fra 1847 til 1853, til at det Ør
stedske Legat forste Gang uddeltes ikke til det Firma, i
hvis Værksted Alexandraviften var udført, men til den Ar
bejder, der havde skaaret den, og til at Foreningens Fore
visninger i 188G/
s
7 liberalt aabnedes for Kjøbenhavns Svende-
og Arbejderstand, men Hovedbeviset ligger i det gjennem
den forløbne Aarrække bevarede lave aarlige Kontingent,
der tydeligt viser sin Virkning i Foreningens Medlems
fortegnelse. De 2 Rd. fra 1838 bleve i 1840 forhojede til
Stifteren af den Reiersenske Fond, skjænkedes den i 1854 af en
Kreds af Medlemmer.