242 / 276
— 205 —
industrielle Liv, indviede sin Virksomhed i Industriforeningens
Møder med et Foredrag om Staalets Hærdning og kæmpede
for Haandværkerundervisningens Fremme, navnlig i teknisk
Retning. Uden Hensyn til at Dalhoff, som ovenfor meddelt,
havde besluttet kun at ville være Haandværker og ikke
Kunstner, fordrede Tiden i al sin Tarvelighed det saaledes.
Kunstindustrielle Bestræbelser kunde udfoldes af en Enkelt,
men endnu ikke forstaas, end sige tilegnes af en Forening,
og herved forklares det bl. A., at
G. F. Hetsch,
der sad
som Repræsentant i Industriforeningen fra 1841 til 1864,
ikke en eneste Gang havde noget kunstindustrielt Forslag
at gjore den. Han var paa den uegennyttigste Maade
tilrede med at gjore Skitser og tegne Planer til Foreningens
Udstillinger og Basarer, men hans kunstindustrielle Virksom
hed laa i alt Væsentligt udenfor Foreningen.
Det kunde herefter synes, som om der nærmest maatte
konstateres en ikke ringe Modsætning mellem Industri
foreningens forste Virksomhed og dens Udvikling navnlig i
de senere Aar. Men nærmere beset er denne Modsætning
dog kun tilsyneladende. Gjore vi os virkelig Rede for, paa
hvilket Grundlag Foreningen stiftedes, og i hvilken Aand
den begyndte sin Virksomhed, da forsvinder Modsætningen,
og vi se dens Udvikling som en stadig fremadskridende og
i sine store Træk harmonisk Fremgang. Den Mand, der
dybest bragte Liv i hin Tids industrielle Begivenheder, var
som tidligere udviklet,
H. C. Ørsted,
og hans Aand, der
som Følge heraf ogsaa var livbringende ved Industriforeningnes
Stiftelse, var ikke begrænset til at virke for Naturvidenskabens
Omsætning til teknisk Fremgang i Industriens forskjellige
Grene, den rummede bl. A. ogsaa en uendelig Kjærlighed