IndustriforeningenIKjøbenhavn

--- 201 —

Det var et sjældent Jubilæum, som her kunde hojtidelig-

holdes, og paa Forslag af Foreningens Formand vedtog

Bestyrelse og Repræsentantskab hurtigt og enstemmigt, at

Foreningen skulde benytte Lejligheden til at bringe den

gamle Mester sin Tak for Alt, hvad han paa saa mange

Maader havde udrettet for den; han skulde være dens forste

(og hidtil eneste) Æresmedlem. Den 24. Oktober vedtog

Generalforsamlingen Forslaget herom, og Sondagen den 1.

November blev der ved en smuk Festlighed i Foreningens

tætfyldte Sal overrakt Jubilaren et af Arkitekt

Arnold

Krog

kunstnerisk udført Diplom som Foreningens Æres

medlem. I en længere Tale mindedes Direktør

Schou

, at

det var ved Dalhoffs Initiativ, at Industriforeningen var

bleven stiftet, men navnlig dvælede han ved den af Jubilaren

udfoldede kunstindustrielle Virksomhed. Dampen og Elek

triciteten, sagde han, gav hver Arm icoo Mands Kraft, men

Storindustrien havde Ulemper, som kunde lade dens Goder

blive kjøbte for dyrt. Glæden over Arbejdet forsvandt ofte

i den, og det enkelte Stykke mistede sit Særpræg. Men

med Kunstindustrien, der afviste det Maskinmæssige, var

det anderledes. Det kunstindustrielle Maal var den kunst

forstandige Haandværksmester, der i sit Værksted personlig

paavirkede hver enkelt Svend, og at det Maal, der var realiseret

i Middelalderens Haandværk, kunde blive Kjød og Blod

ogsaa i Nutiden, var givet. Dalhoff var Exemplet, han var

Borgen for, at den Vej, Industriforeningen i den sidste Tid

havde betraadt, pegede paa et gjennemførligt Maal.

Og Sandhed var det, at Dalhoffs hele Virksomhed var

gjennemtrængt af kunstnerisk Sans. Hans betydelige meka

niske Talent lod ham opfinde Pressemaskiner (1828), Gevær-