243 / 276
—
206
—
til alt Skjont, men dette bemærkedes ikke af Alle, og da
vel som oftest kun som noget Tilfældigt.
Saaledes gik det da ogsaa hin Tids fremadstræbende
Haandværkere og Industridrivende. I den gryende Friheds
Luftning sluttede de sig sammen med den polytekniske
Læreanstalts unge Sonner, baarne af den i saamange Hen
seender frigjorende Naturvidenskabs Aand, og saaledes som
de forstod den, sluttede de sig inderligt til den og dens
store Repræsentant, ti
Ørsted
havde ikke alene en al
mindelig vækkende Betydning, men han forstod ogsaa at
drage de Enkelte personligt til sig. Da
C. A. Brondum
i
1820 udgav en »Kort Undervisning i Kunsten at brænde
Brændevin«, havde Ørsted forud gjennemset den, og da
Guldsmed og Guardejn
P. R. Hinnerup
i 1839 offentlig
gjorde sin store »Haandbog for Juvelerer, Guld- og Sølv
arbejdere«, var den dediceret til Ørsted som den, »hvis Vej
ledning og Hjælp i saa mange Maader har lettet mig Ad
gangen til Kundskabers Erhvervelse.« Da det i 1835 gjaldt
om at skaffe kirurgisk Instrumentmager
C. Nyrop
en fortsat
Rejseunderstøttelse til Uddannelse i Udlandets Værksteder,
var Ørsted personlig virksom for ham, og da den senere
Rustmester
G. Christensen
i 1842 skulde til Udlandet,
anbefalede Ørsted ham som »en ung Mand, med fortrinlige
Anlæg og en sand Iver for at uddanne sig.«
Det er Exempler, der kunde forøges mange Gange, og
det er derfor naturligt, at de Industridrivende og deres
Forening væsentlig maatte føle sig knyttet til Ørsted,
saaledes som det da ogsaa kan ses af forskjellige Begiven
heder. Da Ørsted i November 1850 fejrede sit 50 Aars
Jubilæum, lykønskede Industriforeningen ham ved en