249 / 276
— 2 1 2 —
men overholdes den, er Principet sundt og giver Industri
foreningen en Styrke, der forhaabentlig vil lade den opleve
endog mange Jubilæer, ti hermed bygger den paa de brede
Lag. Lad kun være, at en Del af dens Medlemmer ikke
besøge den for Industriens Skyld, men fordi de i dens Læse
sale have en let Adgang til en stor Bladlitteratur og i dens
Skakværelse bekvem Lejlighed til åt dyrke Domino- eller
Skakspillet.
Der bliver dog nok tilbage, som ere Med
lemmer for at benytte Foreningens rige tekniske Bibliotek,
høre dens Foredrag og følge dens Forevisninger, og her har
det Betydning, at ikke et dyrt Kontingent staar hindrende i
Vejen for Nogen.
Uden i ringeste Maade at beskjæftige sig med Politik
og uden at byde nogensomlielst pirrende Underholdning
samler Industriforeningen et stadigt voxende Antal Med
borgere om sig fra Haandværkssvenden til de hojeste Embeds-
mænd, fra den unge Elev i teknisk Selskabs Skole til den
gamle Pensionist.
Den ser hver Dag i sine Lokaler et
broget Liv, der tydeligt viser, at Iiaandværkeren og
den Industridrivende ikke lever isoleret, men staar som et
betydeligt Led i vort Samfund.
De gamle Grænser og
Skranker, som ved Foreningens Stiftelse endnu trykkede
udadtil, ere faldne ved Udbredelsen af de den Gang saa
meget ønskede almennyttige Kundskaber, og de Skranker,
der delte de Industridrivende indbyrdes i en Række Smaa-
samfund, ere ogsaa faldne.
De gamle Lav existere ikke mere. Men skulde det
mon ikke være, at Fremtiden kunde bringe nye Sammen
slutninger indenfor de enkelte Fag, og det uden at der
heri laa noget Tilbageskridt. Lavene vare ufri, til en