— 59 “
virke for Selskabets Ojemed«.
V ed de derpaa følgende
V a lg valgtes ikke faa a f den merkantile Forenings Mænd
ind i Repræsentantskabet:
H. L. Danchell
,
H. P. Frede
r i k s e nO r l a Lehmann
og
E. R. Grove,
men Stemningen
var dog ikke helt vunden endnu. T il Formand valgtes ikke
Grosserer Danchell, men Grosserer
N. % Meinert.
Dan
chell blev kun Viceformand, og Meinert vilde i Henhold
til en tidligere Repræsentantskabsbeslutning afvente Ba
sarsagens videre Udvikling, for han satte Sagen om de
to Selskabers Sammenslutning i Bevægelse, men da den
merkantile Forening syntes at betænke sig paa at benytte
den Tilladelse til at oprette en Basar, som den havde faaet
i April s. A ., var der ingen Mulighed for at naa Maalet
uden ved et Formandsskifte.
Meinert
blev tvungen bort,
og nu stod
Danchell
som fungerende Formand i Industri
foreningen og Formand i den merkantile Forening.
Nu kom der Fart i Udviklingen. Den 29. September 1840
ved toges et Forslag om, at begge Foreninger skulde ud
nævne Kommissærer til at affatte Vilkaarene, under hvilke
en Sammenslutning skulde finde S ted ; den 28. Oktober an
tog Industriforeningens Repræsentantskab de opstillede Vil-
kaar, i November godkjendtes Sammenslutningen af de to
Foreningers Generalforsamlinger, og den 8. December valg
tes
Danchell
til Formand i den paa en vis Maade ny
skabte Industriforening, medens
Orla Lehmann
blev dens
Næstformand.
Nu havde den Retning sejret, som ikke
hyldede »den mere doktrinære Anskuelse, der udelukkende
vilde belære de Industridrivende gjennem Foreningens T i
dende, ved Anskaffelse a f teknisk Læsning og ved enkelte
teoretiske Foredrag«, som det hed.
Hvad det efter den