IndustriforeningenIKjøbenhavn

imod Bestemmelserne i PI. i. Januar 1842 om, hvorledes

indenlandske Skibe skulde stoppe ved Helsingør, og at

Fabrikant

Feilberg

ønskede et Andragende til Regeringen

om nogle Lettelser for Industrien i Toldafgifterne. D et blev

imidlertid ved at fremsætte Ønskerne, men derfor savnede

Komiteen i sin forste T id ikke A rbejde.

Den merkantile

Industriforening havde skabt en voxende Aktieselskabs-

bevægelse, og det er derfor naturligt, at Handelskomiteen

som den nævnte Forenings Fortsæ ttelse fik forskjellige

Planer til Oprettelse a f saadanne Selskaber til Betænkning.

Dekupør

H. P. Frederiksen

forelagde den allerede i Decem

ber 1840 en Plan til et Træskjæreri, i Januar 1841 fulgte

Bogholder

Schrcim

med Forslag til Oprettelse af et Jern

baneselskab, og i 1842 indsendte Kjøbmand

N. Bache

Roskilde en Plan til et Aktieselskab for An læ get af en Ci

koriefabrik. Betegnende er det imidlertid, at da Bogholder

G. Schrnm

i 1843 foreslog Oprettelsen af en Laane- og

D iskontokasse for Industridrivende, blev hans Forslag ikke

forelagt Handelskomiteen, Repræsentantskabet nedsatte et

særligt Udvalg til Sagens Behandling. Efter A vgu st 1842

spillede Handelskomiteen i det Hele ingen Rolle. En af

den efter Repræsentantskabets Opfordring nedsat Kom ite

for A fholdelsen a f en Julebasar opløste sig nemlig paa denne

Tid, for at A fholdelsen a f Julebasarerne, der gik under

Navnet Prøvebasarer, kunde blive behandlet sammen med

Sporgsmaalet om Oprettelsen a f den permanente Basar, som

den merkantile Forening havde erhvervet Koncession til/^i

een Kom ite direkte under Repræsentantskabet.

Hermed var Handelskomiteens Virksomhed væsentlig af

sluttet, og vi skulle nu gaa over til at se, hvorledes Industri-

—