80 / 276
—
6g —
Fare.«
Der blev da a f Industriforeningens Handelsudvalg
nedsat en Kom ite til at overveje Sagen, der nu vakte et ikke
ringe Rore. Der vaagnede ligesom en F ryg t for, at Basaren
skulde skade Byens Haandværkere, og det er ikke uden
Interesse at se, at da 68 Medlemmer a f Industriforeningen
med Stolemager
C. B . Hansen
og Sadelmager
C. P. Sø
rensen
i Spidsen i den Anledning havde foranlediget en
extraordinær Generalforsamling indkaldt den 21. December
1841, er det
Orla Lehmann
, som her udførlig hævder, at
Frygten for Konkurrence med udenbys Industridrivende var
grundløs, og at det navnlig var Byens smaa Haandværkere,
der vilde høste Nytte af Basaren.
Omtrent samtidig androg den just eet A a r gam le
Haandværkerforening
hos Kongen om, at Basarprivilegiet,
naar det udstedtes for Industriforeningen, indskrænkedes
saaledes, at der paa Basaren kun maatte sælges sjældne og
ualmindelige Kunstflidsfrembringelser eller saadanne A rbejder,
som hidtil ikke vare forfærdigede her i Landet, i Forbindelse
med Haandværksarbejder af Fabrikanter og Haandværkere,
der havde Borgerret (Mesterret) i Kjøbenhavn. Der opstod
i den Anledning en ganske betydelig Brevvexling mellem
Industriforeningen og Fabrikdirektøren, men Resultatet blev
dog, at den merkantile Forenings oprindelige Privilegium ufor
andret gik over til Industriforeningen, og efter at en Ræ kk e
skiftende Kom iteer havde haft Sagen til Behandling, udstedte
»Industriforeningens Basarkomite« (
H. L. Danchell, G. F.
Iletsch, H. Kyhl, H Staal
og
A . S tæger)
under 20. Sep
tember 1842 en »Indbydelse til Aktietegn ing paa Oprettelsen
a f en Basar«.
Basaren skulde have Lokale i en Gaard i
Bredgade, og der fordredes 300 A ktier å 100 Rd. Men der