IndustriforeningenIKjøbenhavn

—

blev kun tegnet i A lt 76, og hermed faldt Sagen, til den

A a re t efter blev optagen a f Bogholder Schram.

D et var sikkert den for Basaren udsete Beliggenhed,

yderst ude i Bredgade, der lod Aktieindbydelsen falde saa

uheldig ud, og Bogholder

Schram

lærte heraf.

D a han i

A vgu st 1843 sammen med A rk itek t

P. Chr. Hagemann

paany bragte Sagen for Industriforeningens Repræsentantskab,

var hans Plan at lægge Basaren ved Nikolaj Kirke. Van ske

lighederne ved at opnaa denne Plads vare imidlertid meget

store, og Schram var ikke her saa energisk som i Jernbane

sagen. Han erklærede sig eventuelt tilfreds med kun at faa

den i Forbindelse med Basaren projekterede Laanekasse

realiseret som en særlig Anstalt. Schram, der i 1842 havde

taget sin A fsked som Underbogholder i den almindelige

Enkekasse, for bedre at kunne virke for Jernbaneplanen,

haabede at kunne blive D irektør for Laanekassen, men det

var forst, efter at han var bleven Direktør i Jernbane

selskabet, at Sagen for A lvo r blev forsøgt, hvorfor det nu

væsentlig blev andre Mænd, der kom til at virke her.

Under 19. Juni 1844 fik Foreningen Bevilling til* at oprette

en særlig Kredit- eller Laanekasse for Haandværkere, og i

1845 indbød Foreningen til Tegning af A ktier i den (100 å

200 Rd.), men der tegnedes i A lt kiin 4.

Der var ikke

udpeget nogen Direktør, og uden en dygtig Mand til at be

klæde denne Post, viste det sig unyttigt at appellere til

Publikums Interesse.

Hermed maa Tanken om at oprette en Laanekasse

væsentlig betragtes som henlagt — et senere Forsøg fra

L ek to r

Wilkens

Side paa at bringe den frem paany (han

tilbød sig som Direktør) førte ikke til noget Resultat — og