Previous Page  25 / 48 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 48 Next Page
Page Background

BEDRE BOLIGER

Lejlighedssammenlægning på Sortedam Dossering.

ANTAL SAMMENLAGTE BOLIGER 1

KØBENHAVNS KOMMUNE

Årligt gennemsnit

2.000

1.500

1.000

-

500

0

1984-86

1987-89 1990-92

1993-95 1996-98

18

«:

Ældreboliger

Fra 1984-98 er der sammenlagt 13.753 boliger

Københavns Kommune foreslår, at der afsættes ekstra­

ordinært 10 mio. kr. til at fremme flere lejlighedssam­

menlægninger ved en målrettet og opsøgende indsats

samt ved evt. forsøgsprojekter.

re til fordelingen i den københavnske boligmas­

se.

• at den koord inerende indsats udvikles gennem

partnerskab med f.eks. andelsboligforeninger, så­

ledes at ’’Aftalt bo ligforbedring” bliver en del af

en helhedsorienteret indsats til forbedring af b o ­

ligen og nærmiljøet.

Flere lejlighedssammenlægninger

På grund af Københavns Kommunes meget store an­

del af små lejligheder og mangel på familieegnede

boliger, er det en erklæret målsætning at fremme lej­

lighedssammenlægninger i byen.

Der lægges relativt få lejligheder sammen i Køben­

havn. Der er i 90’erne årligt lagt godt 400 boliger sam­

men, hvis der ses bort fra kommunens ældreboliger.

Mange lejligheder er lagt sammen i forbindelse med

byfornyelse eller ’’Aftalt boligforbedring”.

Analysen af Tor I /S ’ salg af de tidligere kommunale

ejendomme viser imidlertid, at der er stor interesse

for lejlighedssammenlægninger i de ny andelsbolig­

foreningen

Grundene til at der lægges for få lejligheder sammen

i Københavns Kommune, er blandt andet, at mange

tror, det er svært at få tilladelse til at lægge lejlighe­

der sammen. Københavns Kommune giver automa­

tisk tilladelse til sammenlægning, hvis den sammen­

lagte lejlighed ikke bliver over 150 mr i bruttoareal og

200 m2 i bruttoareal i to-familiehuse. For almene b o ­

liger gør lovgivningen, at lejlighedsammenlægninger

kun kan ske i boliger, hvor den offentlige støtte er af­

viklet, eller hvis den sammenlagte bolig ikke er større

end 110 bruttokvadratmeter.

Der kan dog være nogle økonomiske hindringer for,

at lejlighedssammenlægning kan lade sig gøre. Private

udlejere kan have svært ved at få det samme i leje for

en sammenlagt lejlighed som for de tidligere adskil­

te lejligheder.

Ejere af tofamiliehuse og ejerlejligheder vil ligeledes

have vanskeligt ved at få det samme for én stor bolig

som for to mindre boliger ved salg.

Dertil kommer udgifter til at gennem føre selve lej­

lighedssammenlægningen, som kan variere fra

100.000 kr. til knap 500.000 kr. alt efter krav til kvali­

tet og moderniseringens omfang.

Gennem støtte i form af ’’Aftalt boligforbedring” gi­

ver kommunen f.eks. støtte til sammenlægning af lej­

ligheder under 50 m2.

Kommunen vil gerne stimulere lejlighedssammen­

lægningen, idet det repræsenterer den mest direkte

mulighed for at ændre lejlighedsstrukturen i den ek­

sisterende boligmasse. Ud over at indtænke lejlig­

hedssammenlægning i byfornyelsesprojekter og ved

uddeling af midlerne til ’’Aftalt boligforbedring” vil

24