KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

G E O L O G I S K E OG H Y D R O L O G I S K E F O R H O L D

129

sionsnivellement, hvorved

såve] toppen af borerø

ret som manometerhanens

midte samt terrænet ind-

nivelleres. Herved opnår

man, at samtlige boringer

og dermed disses vandspejl

henføres til Geodætisk In

stituts normale niveau,

hvorved man opnår, at

vandspejlsmålingerne i b o

ringerne giver et af natur

forholdene betinget samlet

billede a f grundvandspej -

lets højdeforhold.

Såfremt man under bore

arbejde træffer på et vand

førende lag, stiger vandet

op i borerøret til et niveau,

der angiver grundvand

spejlets højde i det pågæl

dende lag. I lavt terræn, særlig langs ådalene, er der ofte så stor stighøjde for grund

vandet, at dettes frie vandspejl stiger op over jordoverfladen. Den højeste stighøjde

over terræn er påtruffet i en boring udført ved Hule mølle, vest for Lejre, hvor vandet

steg op til 17,15 m over terrænet, men også fornylig har man i Susåens dal — ved

Yetterslev, syd for Ringsted — udført en undersøgelsesboring, hvor vandet havde

14 m stighøjde over terrænet.

Et billede af den prækvartære undergrunds højdebeliggenhed kan opnås ved på

grundlag a f de ved boringerne konstaterede højdeforhold for undergrundens over

flade at indtegne niveaukurver på et kort. På fig. 36 er vist en fotografisk gen

givelse af et relief, opbygget på grundlag af nævnte højdekurver.

I den østlige del af Sjælland, øst og nord for en linie, der går omtrent fra Roskilde

over Tune— Lille Skensved— E jby— Lidemark— Bregentved og videre mod vest

over Herlufmagle til Fuglebjerg, består undergrunden af kalkformationer — Salt

holmskalk, Bryozokalk — der overlejrer skrivekridt, og i de øverste lag af disse

kalkdannelser findes et sammenhængende system af revner og sprækker, hvori

grundvandet findes og bevæger sig ved langsom strømning.

Vest for nævnte område er skrivekridtet og kalken, der stammer fra henholdsvis

kridttiden og Danien-perioden, overlejret af en senere havaflejring fra den ældre

tertiærtid, grønsandskalken eller grønsandsmergelen, således kaldet, fordi den ofte

indeholder grønne korn af mineralet Glauconit. Også i disse grønsandslag, der

Fig. 37. Overløbsboring.