137 / 263
G E O L O G I S K E OG H Y D R O L O G I S K E F O R H O L D
1 3 1
ved om hvert anlæg et lukket område, begrænset af vandskelslinier, det, man
kalder anlæggets opland, hvor alt grundvandet, som dannes, ender i de offentlige
eller de private vandindvindingsanlægs boringer og brønde. De ved vandforsynin
gens vandindvinding eller af naturforholdene betingede vandskel, der er ind
tegnet på fig. 38, deler Nord- og Østsjælland i følgende hovedvandindvindings
områder :
Nordligst ligger Slangerupområdet, hvor vandskellene udgår fra et toppunkt
ved Lillerød, og hvor afstrømningen deles i en østgående del, der løber mod Øre
sund, og som udnyttes af de nordlige københavnske omegnskommuner, og en vest
gående del, der tidligere løb mod Roskilde fjord , men som nu opfanges a f kilde
pladserne ved vandværket ved Slangerup og lokale anlæg inden for området.
For værket ved Søndersø og anlæggene vest for Søndersø findes et stort pære
formet opland, Søndersøområdet, der forløber fra nævnte toppunkt ved Lillerød
under Furesø og Søndersø, og mod vest under Yærebroåens dal. Hertil knytter
sig kildepladsen ved Egholm, der naturligt hører under Søndersøgruppen.
Området for Kilderne strækker sig fra Ledøje-Ballerupegnen helt ind mod byens
grænse, medens Nybølleområdet med Værebro kildeplads længere mod vest er
knyttet til egnen syd for Måløv og Viksø, omkring Sengeløse og med en spids
helt ned til Hedehusene.
Området for vandværket ved Thorsbro strækker sig fra det høje terræn omkring
Vindinge og Tune, hvor kalkens højdepunkt findes, ned imod Køge bugt, samt fra
Vallensbækegnen mod nordøst til Karlslundeegnen mod sydvest.
Marbjergområdet er beliggende vest for Thorsbro- og Nybølleområderne, mel
lem disse og Roskilde fjord.
Endelig afsluttes de ibrugtagne vandindvindingsområder foreløbig mod vest og
syd med Lejreområdet i egnen fra Roskilde mod syd til Gadstrup, med en tunge
ud til Solrød og Kirke Skensved — oplandet for Havdrup kildeplads — , herfra
mod vest til det store vandskelspunkt ved Gyldenløves høj og mod nord forbi
Hvalsø og Abbetved ud mod Lejre vig og Kattinge vig.
Til disse områder slutter sig mod syd området for det planlagte vandværk ved
Regnemark, medens to større grundvandsområder endnu sydligere, det ene om
kring Susåens øvre løb og Vendebækken, det andet omfattende området mellem
Stevns klint og Haslev, endnu er utilstrækkeligt undersøgt, og mulighederne for
vandindvindingen henstår derfor i det uvisse i de to sidstnævnte områder.
Under udførelsen af undersøgelsesboringerne afholdes som nævnt prøvepump
ninger for at bestemme den vandmængde, boringen kan afgive ved en bestemt
sænkning a f grundvandspejlet. Det indbyrdes forhold mellem vandmængde og
sænkning er et mål for de vandførende lags ydeevne pa stedet.
Ved boringer med ensartet og nogenlunde finkornet materiale i det vandførende
lag og »spændt vandspejl«, d. v. s. hvor grundvandet bevæger sig under tryk inde
spærret mellem vandstandsende lag, er den opståede vandspejlssænkning og den
9 a