145 / 263
G R U N D V A N D E T S F Y S I S K E , K E M I S K E OG
B A K T E R I O L O G I S K E F O R H O L D
H
ele den udvikling, som Københavns vandforsyning i de forløbne
100
år har gen
nemgået, har i meget væsentlig grad været præget af, at det indtil nu er lykkedes
at dække vandforbruget med grundvand a f tilfredsstillende kvalitet i fysisk, ke
misk og bakteriologisk henseende, således at vandet efter fornøden behandling på
vandværksanlæggene har været velegnet som drikke- og brugsvand.
Nedbøren , hvorfra grundvandet stammer, indeholder, når den falder, ifølge sin
oprindelse næsten ikke opløste salte, men er derimod mættet med opløst luft,
d. v. s. ilt + kvæ lstof + lidt kuldioxyd.
V ed nedsivningsprocessen gennem det øverste, biologisk aktive jord lag — mu ld
laget — medgår vandets iltindhold totalt til oxydationsprocesser, hvorim od ku l
d ioxy d — kulsyre — optages; herved bliver vandet i stand til at opløse kalk-,
jern - og manganforbindelser fra de jordlag, det passerer under nedsivningen. Y d e r
ligere opløses normalt nogle natrium- og magniumsalte og noget kiselsyre.
Fra henfaldende organiske stoffer i de øverste lag og fra gødning kan endvidere
optages fosfater og kvælstofforbindelser: nitrater, nitriter og ammoniak, eventuelt
humusstoffer og små mængder a f andre opløselige organiske stoffer, men fosfat og
n itrit forsvinder som regel atter under nedsivningen. Deres tilstedeværelse i grund
vand betragtes som et forureningstegn, og den bakteriologiske undersøgelse a f
vand med selv små mængder a f disse salte viser i regelen også, at forurening a f
biologisk art har fundet sted.
Grundvandet udmærker sig ved sin meget jævne temperatur, der året rundt ikke
varierer mere end nogle brøkdele af en grad; i regelen ligger temperaturen på
8 1
—
9
° C, om trent svarende til årets middeltemperatur på vore breddegrader.
En frisktaget grundvandsprøve er normalt klar og farveløs og ofte uden lugt
eller påfaldende smag. E t indhold a f opløste jernsalte bevirker dog, at grund
vandet ved luftning og henstand bliver uklart. Små mængder opløst svovlbrinte,
der hypp igt forekommer, giver vandet en meget udpræget og ubehagelig lugt,
men fjernes let ved luftning.
I den østlige del a f Sjælland er grundvandet som regel neutralt eller svagt alkalisk
reagerende, d. v. s. reaktionstallet pH ligger oftest mellem
7 , 0
og
7
,
5
, og aggressiv
kulsyre forekommer sjældent i de københavnske omrader.