148 / 263
1 4 0
G R U N D V A N D E T S F Y S I S K E , K E M I S K E OG B A K T E R I O L O G I S K E F O R H O L D
Årsagen til den permanente hårdhed og til dens svingen efter årstiden er den, at
oplandet til de pågæ ldende kildepladser om fatter store mosestrækninger, hvor
grundvandet før idriftsættelsen sivede op, men hvor grundvandspejlet nu som
følge a f vandindvind ingen er lavere end tørvelagene, som derved er b levet udsat
for luftens iltende virkning. De i tørvelagene forekomm ende svovlforbindelser er
derved delvis iltet til svovlsyre, som med jordens kalkforbindelser danner gips,
CaS
0
4. I rigelige nedbørstider og ved stigende grundvandspejl, d. v. s. især om fo r
året, udludes gipsen i vandet, der derved får sin høje permanente hårdhed. Im id
lertid blandes vandet fra disse kildepladser med vand fra andre anlæg, således at
virkningen afsvækkes i det blandede vand.
I de områder, hvor undergrunden i væsentlig grad består a f grønsandskalk og
grønsandsmergel, der fra naturens hånd besidder ionby ttende egenskaber, d. v. s.
er en »na turlig zeo lith «, finder man ofte ret b lød t grundvand, idet kalcium - og
magnium forbindelserne i vandet ved gennemsivning a f grønsandsdannelserne
er b levet erstattet med natriumbikarbonat, NaHC
0
3. I enkelte boringer findes
dette salt i så stor mængde, at man kan betegne vandet som naturligt alkalisk
m ineralvand. De derhen hørende forhold er fo r det østlige Sjællands vedkomm ende
i særlig grad b levet klarlagt ved vandforsyn ingens undersøgelser i labora toriet og
i marken.
På visse a f de egne, b v o r vandforsyn ingens vandindvind ing foretages, navnlig
Lejreegnen, har man fundet b etydeligt indhold a f natriumklorid — kogsalt —
i en del boringer. Da tilsivning a f havvand efter højdeforholdene er udelukket,
må saltet skyldes aflejringer i undergrundens marine dannelser, og man kunne
tænke sig, at der ved den landhævning, der bragte grønsandskalken og -mergelen
op over havets overflade, er sket en afspærring a f visse saltvandsområder, hvor
fordampn ing er påfu lgt a f saltaflejring. Herpå tyd e r også, at de saltførende b o
ringer overvejende findes i kalkens lavest beliggende dele under ådalene ved Gev-
ninge, Ledreborg og Assermølle kildepladser. Lignende fænomener er iagttaget i
de midtsjæ llandske ådale.
Da det ferske grundvand til stadighed fornyes ved infiltrationen, er der nu på
de pågældende kildepladser opstået en sådan ligevægtstilstand i det indvundne
vands saltindhold, at dette ligger under smagsgrænsen, på Gevninge kildeplads
således nu på ca.
3 0 0 — 4 0 0
m g/l Cl- , og da vandet yderligere opblandes med vand
fra de »sa ltfri« kildepladser, medfører forholdet ingen ulemper.
Ved det sidst fu ld førte a f vandforsyningens større værker, Slangerup værket, er
man i kemisk henseende komm et ud for et ret ejendommeligt fænomen, nemlig
forekomsten a f naturgas: metan, CH4, i grundvandet fra Æ belholt kildeplads.
Da Københavns vandforsyn ings laboratorium , og særlig dets tidligere leder,
civilingeniør
C. H . Pape
, fra først a f har været virksom ved opklaringen a f de
herhen hørende fænomener, skal der i det følgende kort redegøres for denne
kulbrintes optræden og virkning.