Previous Page  147 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 263 Next Page
Page Background

G R U N D V A N D E T S F Y S I S K E , K E M I S K E OG B A K T E R I O L O G I S K E F O R H O L D

1 39

ser, der ved iltoptagelse

danner uopløseligt brun ­

sten ; begge disse forbindel­

ser kan frafiltreres. Hvis en

sådan behandling ikke fo ­

retoges, ville udskillelsen

a f jern - og manganforbin­

delserne ske i ledningsnet­

tet, m ed tilstopning a f det­

te til følge, og vandet ville

blive uegnet til vask a f tøj,

ford i jernet giver brunfarv­

ning og manganet sorte

pletter.

V ed luftningsprocessen

undviger endvidere de h yp ­

pigt forekommende spor af

svovlbrinte, H

2

S, der giver

vandet en ilde lugt.

Kalk indholdet er et ka ­

rakteristisk træk ved den overvejende mængde a f det grundvand, der indvindes

ved Københavns boringer. Det måles normalt ved bestemmelse a f vandets hård­

bedsgrad, der her i landet efter gammel praksis angives efter tysk hårdhedsskala,

d. v . s.

1

° =

1 0

m g

/1

CaO.

F or at kalken, der findes opløst som kalciumbikarbonat, Ca(HC

0

3) 2, eller —

i m indre grad — magniumbikarbonat, skal kunne holdes i opløsning i vandet,

må der være en vis mængde fri kulsyre til stede i opløst tilstand. Den kemiske

balance mellem kalk og kulsyre finder sit udtryk i den på fig.

4 5

viste grafiske a f­

bildning, Tillmans & Heubleins kurve, der angiver kalciumbikarbonatets opløselig­

hed i kulsyreholdigt vand ; hvis det ved bestemmelse a f kalciumbikarbonatindhol-

det — den temporære hårdhedsgrad — og den frie kulsyre — eller pH— i en vand ­

prøve findes, at punktet ligger over kurven, er vandet aggressivt over for kalk, medens

om vend t vandet har kalkfældende egenskaber, hvis punktet ligger under kurven.

V ed iltningsprocessen på vandværkerne uddrives normalt lidt kulsyre a f vandet,

og en svagt kalkfældende egenskab opstår, hvilket viser sig ved gradvis afsætning

a f et lag am orf kalk i højdebeholderne og ved dannelse a f en beskyttende, tynd

kalkhinde i rørnettet.

I vandet fra enkelte a f vandforsyningens kildepladser findes betydelig blivende

hårdhed, f. eks. i vandet fra Nybølleanlægget og navnlig i vandet fra St. Vejleå

kildeplads ved værket ved Thorsbro, hvor den permanente hårdhedsgrad er

3 0

°—

4 0

°, noget svingende efter årstiderne.

S S6 SS

g g/ ^2

6 J

£ 4

¿ s

40

80

/20 /60

200 240 2QO <320 360 400

Bikarbonatku/syre (COz) mSy'l

1 i i i

<

i i i i i i i i i -i i i i—i—r—i—;—'—i

Z

4

6

8

/O

/Z

/4

/6

/S 20 22 24 26

Aar6or?athSrdhed

Fig. 45. Tillmans & Heubleins kurve.