KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

2 2 0

F O R S Y N I N G S F O R H O L D I B Y O M R Å D E T

i 1936 til 16 kr. Sidstnævnte år blev der endvidere indført den nyordning, at ejen

domme, der havde hovedmåler, kun skulle betale en klosetafgift på 10 kr. årlig.

I 1949 skete den ændring, at alt vandforbrug til klo setskylning blev betalt med den

almindelige vandpris pr. m3. Klosetafgiften blev samtidig overalt 10 kr. pr. sæde,

hvilken pris i 1957 blev forhøjet til 12 kr.

Da det gamle, ret komplicerede system af vandafgifter efterhånden var blevet

utidssvarende som følge af udviklingen i den tekniske hygiejne, hvormed der fulgte

et stigende vandforbrug, som ikke stod i noget rigtigt forhold til boligernes stør

relse eller antallet afvandhaner, besluttede kommunalbestyrelsen den 12. november

1942 som en overgang til betaling udelukkende efter måler, at alt vandforbrug af

permanent karakter fra et tidspunkt, der senere ville blive fastsat a f kommunal

bestyrelsen, skulle leveres efter hovedmåler; indtil dette tidspunkt måtte blive

fastsat, skulle fra 12. november 1942 alle nye ejendomme, samt alle ejendomme,

der fremtidig underkastedes en efter magistratens skøn

større

ombygning eller

gen

nemgribende

modernisering, forsynes med hovedmåler. Sidstnævnte bestemmelse er

i 1956 skærpet til, at alle ejendomme, der gennemgår en

ikke ubetydende

ombygning

eller modernisering, skal have vandmåler. I andre ejendomme kunne der fås an

bragt hovedmåler, hvis ejeren begærede det.

Vandmålerne udlånes af vandforsyningen til grundejerne mod betaling a f en

målerafgift.

I 1957— 58 leveredes ca. 46 mill. m3 i København

efter måler, medens resten, ca. 16 mill. m3 incl. svind,

omfattedes af areal- og haneafgifterne.

Alle de i de senere år anskaffede, mindre vandmå

lere er ringkolbemålere, i hvilke et ekscentrisk rote

rende, cylindrisk stempel ved sit omløbstal angiver

volumenet af det gennemstrømmende vand; disse

målere, der er meget nøjagtige, er a f typen volumen

målere (fig. 128). I vingehjulsmålere (fig. 129), der

fremdeles også anvendes i stort tal, foregår målingen

ved registrering af vandets hastighed gennem et kali

breret areal, hvilket sker ved, at et vingehjul a f

vandstrømmen bringes til at rotere; omdrejningstallet

overføres gennem tandhjulsudvekslinger til et viser

værk, der angiver vandforbruget.

Som målere for større vandmængder anvendes for

det meste Woltmann-målere (fig. 130) med et hori-

zontalt roterende, skrueformet løbehjul, hvis omdrej

ninger ligeledes gennem tandhjulsudvekslinger over

føres til et viserværk. Disse målere har i forhold til

andre målere et ringe tryktab.