V A N D T I L A N D R E K O M M U N E R
Y
ed indlemmelserne omkring århundredskiftet blev
Frederiksberg
omsluttet a f
Københavns kommune, hvilket gjorde det vanskeligt for Frederiksberg at hente
sit vand i kommunens umiddelbare nærhed, således at Frederiksberg i lighed med
København ville blive nødt til at søge længere ud i landet efter vand. Da begge kom
muner herved til dels var henvist til de samme egne, og da endvidere vandindvin
dingen ved Frederiksberg kommunes station III ved Finsensvej havde for stor
indflydelse på vandstanden i Damhussøen, enedes man ved en overenskomst i 1911
om at oprette en delvis fælles vandforsyning og om at indstille driften a f nævnte
station III, idet man derved kom uden om eventuelle interessespørgsmål på vand
indvindingens område.
Leveringen af vand til Frederiksberg skete efter overenskomsten på et prisgrund
lag, der tilsigtede, at Frederiksberg skulle betale produktionsprisen med et admini
strationstillæg.
Som køjdereservoir for leveringen a f vand til Frederiksberg kommune benyttes
den i 1914 fuldførte højdebeholder på Brønshøj bakke, og dette formål er, efter
hånden som Tinghøjbeholderen er udbygget, blevet en af førstnævnte beholders
væsentligste funktioner. Ud over forbindelsen til højdebeholderen er der senere
etableret to andre forbindelser til Københavns ledningsnet, ved Jac. Danefærdsvej-
Åboulevarden og ved Damhussøen. Frederiksberg kommune har ved disse forbin
delser etableret trykforøgelsesstationer. Den leverede vandmængde registreres af
hovedmålere ved afgreningerne fra Københavns ledningsnet.
Indtil loven om vandforsyningsanlæg a f 31. marts 1926 trådte i kraft, var enhver,
der agtede at fremskaffe grundvand, henvist til selv at erhverve et egnet areal til
dette formål, og nogen regel for udnyttelsen af grundvand fra boringer fandtes ikke.
Denne stilling blev helt forandret ved nævnte lov, som gjorde det til en pligt i
fremtiden at søge en vandindvindingsret af en ønsket størrelse, idet der dog for de
bestående anlæg blev givet den bestemmelse, at de måtte udnyttes i samme om
fang som hidtil, men omfanget skulle dog fastsættes af en landvæsenskommission.
Under forhandlingerne angående omfanget af Københavns vandforsynings vand
indvindingsrettigheder i »Kildernes« grundvandsområde enedes Københavns og
Gladsaxe
kommuner om omfanget a f Københavns rettigheder og om, at Gladsaxe
fik leveret indtil 500.000 m3 vand årligt fra Københavns ledningsnet til samme pris