238 / 263
228
F O R H O L D E T T I L VA N D F O R S Y N I N G S L OV G I V N I N G E N
Landvæsenskommissionen:
K. B. Larsen . Egil Jarler . P. Olivarius
Crilles Gjertsen . Ax. M. Knudsen . E. Olrik . Carl Nielsen . K. Skyum.
nyttelse og beskyttelse er henlagt til et retsinstitut — landvæsenskommissionen —
med en dommer som formand, medens sådanne spørgsmål i de fleste andre landes
lovgivning henhører under administrationen.
Dernæst er det vist karakteristisk, at denne myndighed er lokalt præget, knyttet
til amtsrådskredsen.
I øvrigt er lovens første hovedprincip at fastslå, hvem der har rådighed over
grundvandet, d. v. s. afvejningen af grundejerens ret mod samfundets. Og her giver
lovens § 1, stk. 1, vel grundejeren en
brugsret
til det vand, der kan indvindes på
hans egen grund til brug i husholdningen, til landbrug, mindre næringsdrift og
anden almindelig anvendelse, men udover denne brug betragtes vandet som et al
ment samfundsgode, til hvis benyttelse der kan opnås videregående rettighed,
vandindvindingsret
, ved behandling og kendelse af landvæsenskommissionen. Denne
ret kan som regel kun erhverves af staten eller af kommuner — i særlige tilfælde
dog også af private, når indvindingen foregår på egen grund.
Under denne lov har såvel Københavns kommunes anlæg som landets øvrige
vandforsyningsanlæg i nogle og tredive år udviklet sig, og det kan fastslås, at loven