242 / 263
232
U N D E R V E R D E N S K R I G E N E
Også forberedelserne til det nye vandværk ved Slangerup ramtes af krigen; dog
gennemførtes arealerbvervelser og prøvepumpning under betydelige vanskelighe
der; til borearbejdets traktorer måtte som brændstof benyttes benzol, fabrikeret på
gasværkerne, eller elektricitet måtte fremføres til borestederne, og ved prøvepump
ningen måtte vandforsyningens ærværdige lokomobiler køres frem fra vognskurene
og ved hjælp af tørvefyring drive pumperne. Imidlertid kunne projekteringsarbejdet
fortsættes, hvilket blev til god hjælp, da arbejdet i efterkrigsårene kom igang igen.
I krigsårene 1939— 45 skete der, som naturligt var, en stærk nedgang i vand
forbruget.
Brændstofmangelen bevirkede, at varmtvandsforbruget praktisk talt bortfaldt,
og også industriforbruget gik ned.
På værkerne ramtes især dieselmotorerne ved bortfald af olieimporten, og det
blev derfor nødvendigt at ombygge en af de store hovedmotorer og en af brønd
pumperne ved værket ved Lejre til drift ved generatorgas, der produceredes i et
interimistisk tørvegasanlæg, som blev opstillet øst for maskinhuset. Afledningen af
det stærkt fenolholdige spildevand fra vaskeanlægget for denne gas forvoldte vand
forsyningen en del ulemper, idet man til at begynde med ledede spildevandet ud i
nogle moser nord for værket, men herfra banede vandet sig vej ind i de sydlige
grusboringer på Gevninge kildeplads med det resultat, at fenolforbindelserne, der
selv i ganske små mængder giver vandet en tydelig afsmag, bredte sig i byens
drikkevand og nødvendiggjorde fralukning af de omhandlede boringer.
Tørvegasanlægget blev derefter ombygget til udvendig afkøling, der i det indre
fremkaldte kondensation af fenolholdigt vand, men i så små mængder, at det kunne
bortkøres og hældes i Roskilde kommunes kloaker.
På vandværkerne ved Thorsbro, Islevbro, Marbj erg samt på kildepladsen ved Bogø-
gård måtte i pumpestationerne opstilles elektromotorer til nødtørftig drift af pum
perne, medens de dampdrevne værker ved Søndersø, Borups Allé og Axeltorv gjorde
god fyldest under anvendelse af torv, brunkul og de kul og koks, der kunne opdrives.
Ingen af vandforsyningens anlæg blev direkte ramt af krigshandlingerne, selv
om værket på Axeltorv med vandforsyningens administrationskontorer var svært i
skudlinien ved Royal Air Force’s angreb på Shellhuset den 21. marts 1945; en mindre
brand opstod i maskinhuset, forårsaget af brændende arkivmateriale fra Shellhuset,
som af den stærke blæst i store mængder førtes ind over vandværksgrunden, men
branden slukkedes let ved håndkraft.
I begyndelsen af 1944 blev der efter forlangende af Københavns politi iværksat
en særlig bevogtning af værkerne ved Vester Søgade, Borups Allé, Islevbro, Thors
bro og Lejre samt på Tinghøj beholderen, med særligt dertil antaget vagtmandskab,
i alt ca. 50 mand, der bevæbnedes med karabiner.
Hvert af værkerne blev forsynet med plankeværker med sluseporte og beskyttet
med pigtråd, elektriske hegn, projektører og alarmklokker.