246 / 263
236
F O R B E R E D E N D E A R B E J D E R F O R F R E M T I D I G E A N L ÆG
Endvidere bliver kraftforbruget ved de store pumpe- og motorenheder fordel
agtigere end ved mindre anlæg. Anvendelsen a f brudsikre jernbetonledninger, det
betydelige antal vandværker og vandreserven i Tinghøj beholderen har muliggjort
anvendelsen af store, enstrengede ledninger fra værkerne til byen, hvorved betyde
lige anlægssummer er sparet.
En stigning i vandforbruget vil formentlig også fortsætte i en fjernere fremtid,
og derved opstår spørgsmålet om, hvorfra disse vandmængder kan fremskaffes, og
om det er muligt at opnå besparelser i vandforbruget.
Hvad man kan opnå ved »vandbesparende« foranstaltninger, hvor ønskelige de
end måtte være, er imidlertid begrænset; med tvang kan besparelser i hvert fald
kun opnås i en kortere tid. En overkommelig og praktisk løsning kan derfor næppe
tilvejebringes uden den kontrol med vandforbruget, der fremkommer ved, at alt
vand leveres gennem måler.
A f tekniske og økonomiske grunde kan der ikke opsættes måler i hver lejlighed,
hvilket ville have den største vandbesparende virkning, men man må indskrænke
målingen til at angå vandforbruget i den enkelte ejendom. Herved kan man kom
binere betalingen af vandet efter målerens udvisende med en fast afgift efter måle
rens størrelse. Denne bør fastsættes i forhold til det største, øjeblikkelige forbrug,
hvilket for næringsbruget kan bestemmes ved måling, for husbruget ved beregning
ud fra installationens størrelse.
Der vil i den nævnte faste afgift ligge en opfordring til at begrænse størrelsen af
installationen og dermed af vandforbruget, både med hensyn til største timeydelse,
der har indflydelse på størrelsen af forsyningsledningerne, og med hensyn til det
årlige vandforbrug.
I en efter dette princip opbygget takstordning, hvorved den samlede udgift ved
en ejendoms vandforsyning dels hidrører fra det målte forbrug gange vandprisen
pr. m3 og dels fra målerafgiften, der får karakter af en belastningsafgift, må man
vist siges at have det mest rationelle middel til at holde vandforbruget inden for
en rimelig størrelse. Det må herved erindres, at selv om vandforbruget pr. indbyg
ger i København ikke er særlig højt, hverken i forhold til de store byer i udlandet
eller til mange af vore provinsbyer, bliver der alligevel, hver gang vandforsyningen
må søge nye vandindvindingsrettigheder, klaget fra den lokale befolknings side
over, at der spildes for meget vand i København, fordi alt vandet ikke bliver leveret
gennem måler.
Alene dette forhold må bevirke, at man i fremtiden må se i øjnene, at måling
af vandet for den enkelte ejendom vil blive nødvendig.
Fra tid til anden rejses spørgsmålet, om det ikke var muligt at benytte havvand
fra Øresund til en del af vandforsyningen. En nærmere undersøgelse af dette spørgs
mål viser imidlertid, at en sådan anvendelse i hvert fald måtte begrænses til kloset-
skylningen, da ingen andre anvendelser kan forenes med saltvandets kemiske egen-