F O R B E R E D E N D E A R B E J D E R F O R F R E M T I D I G E AN LÆG
237
Fig. 133. Almsgården.
skaber, berunder navnlig dets korrosion af metaller. Men selv W . C.-skylning med
havvand ville, uden at medføre en afgørende besparelse, da det jo kun drejer sig
om indtil ca. 20 % af forbruget, kræve uhyre kapitalanlæg til et helt ekstra led
ningssystem i gaderne, foruden fornyelse af samtlige W. C.-installationer med led
ninger m. v. af rustbestandigt materiale.
Ligeledes rejses ofte spørgsmålet om omdannelsen af havvand til brugbart fersk
vand. En sådan fremgangsmåde har gennem mange år været teknisk mulig, ved
naturlig fordampning og destillation af havvandet; af andre metoder er tilkommet
filtrering gennem ionbyttende materialer eller elektroosmose gennem halvgennem-
trængelige membraner.
Enkelte anlæg i beskeden målestok, både destillationsanlæg og elektroosmose-
anlæg er i drift på sådanne steder på jordkloden, hvor ferskvand ganske simpelt
ikke kan fremskaffes. Prisen på kunstigt fremstillet ferskvand er imidlertid endnu
mange gange større end ved udnyttelsen af de naturlige vandforekomster. I mange
år frem i tiden vil Storkøbenhavn derfor antagelig, som hidtil, være henvist til at
benytte sådanne forekomster i vandforsyningsøjemed, med mindre der sker et af
gørende spring i udviklingen.
Som praktisk talt eneste kilde til forsyningen har man hidtil alene benyttet
grundvandet inden for områderne for de eksisterende vandværker, hvis beliggenhed
er angivet på kortet fig. 38.