245 / 263
F O R B E R E D E N D E A R B E J D E R F O R F R E M T I D I G E A N L ÆG
235
det samlede forbrug vil stige med fra 1,75 til 2,0 mill. m3 årligt, hvilket vil betyde,
at nye vandværksanlæg må udbygges i et tilsvarende tempo. Efter fuldførelsen a f
vandværket ved Slangerup og et spidsbelastningsanlæg for overfladevand ved Søn
dersø råder vandforsyningen i normale år over indvindingsmuligheder på ca. 91
mill. m3.
Meget må tale for, at den ovennævnte udvikling teknisk set må komme til at
hvile på Københavns vandforsyning, hvis vandværks anlæg er grupperet stjerne-
formigt uden om byen, således at hovedtilførselsledningerne, både de eksisterende
og de fremtidige, med rent vand under fuldt tryk naturligt passerer gennem de om
liggende kommuners arealer, med mulighed for at opnå tilslutning til ledningerne.
Alle disse tilførselsledninger er indbyrdes forbundne gennem det københavnske
hovedledningsnet med Tinghøjbeholderen, og foreløbig særligt gennem den store
ringledning, der fra Tinghøj over Islevbro og Egby fører til Sydhavnskvartererne,
hvorfra den som før nævnt agtes ført videre til Axeltorv med tilslutning til den
derværende del a f ringledningen, som herfra fører til nævnte beholder. Som det
også tidligere er nævnt, forudsættes der etableret en sekundær ringledning fra Syd
havnen over Sjællandsbroen gennem Sundbyerne, omtrent til Øresund, med for
bindelse gennem det herværende ledningsnet og tunnelledningen under havnen ved
GI. Dok til ledningen over Østerbro til Tinghøjbeholderen. Herved er alle værker
indbyrdes forbundet og står i reserve for hinanden, ligesom hele forsyningsområdet
er sikret under eventuelt indtrædende ledningsbrud og under spidsbelastning ved
hjælp a f den store vandreserve i Tinghøjbeholderen.
Stordriften af moderne vandværksanlæg, som denne i de sidste årtier har udviklet
sig, er i økonomisk henseende fordelagtig på grund af den rationelle, automatise
rede drift.
Tallene i tabel X I I , der angiver det ved Københavns vandforsyning beskæftigede
personale til forskellige tidspunkter, sat i relation til den producerede vandmængde,
viser, hvilken forenkling man med de store vandværksenheder har kunnet opnå.
Tabel X I I
År
Samlet
vandTjeneste-
LønarAndre
Personale
Personale pr.
mill. m3
A
forbrug
mænd
bejdere
ansatte
i alt
vandforbrug
1920— 21
mill. m3
26,4
172
159
5
336
12,7
1930— 31 40,9
181
157
4
342
8,4
1939— 40 54,2
215
218
20
453
8,4
1940— 41 41,1*)
215
215
29
459
11,2*)
1950— 51 69,8
223
239
28
490
7,0
1954— 55 73,3
205
196
33
434
5,9
1955— 56 78,2
210
194
34
438
5,6
1956— 57 77,5
211
199
29
439
5,7
*)
1940/41 unormalt år.
J