V A N D D I R E K T I O N E N 1 679 —
1
7
1
4
47
t il slukn in g, og kirkesognene burde yd e bid rag, idet de siden Ch ristian
4
.s tid h ve r
isæ r sku lle holde en sp røjte. Restancerne ven tede man sig ikk e for m eget af, heller
ik k e a f a fg iftern e ved indlægn ing a f v an d hos p riva tfo lk , men m an dristede sig
til a t p å stå , a t den største del a f v an d et gik til de kongelige ind retn inger og fæ st
n ingerne og fan d t det derfor rim eligt, at kongen stillede
4— 500
m and til a t deltage
i a rb e jd e t i den komm ende sommer og desuden leverede noget m ateriale til a rb e j
det, derunder tre skibsladninger rendetræer fra Gotland , h ver medførende
2000
træ e r8).
Som sv a r på denne betænkn ing udkom en kongelig forordn ing a f
13
. feb ruar
1680
om vand fo rsyn in gen . U d a f sin omsorg for stadens v e l bestem te kong Ch ri
stian
5
. her, a t alle, der ville have sp ringvand eller pum pevand , skulle ind tegne
sig hos rådm and Hans Stampe, som så skulle forhandle med dem om prisen, og de,
som h a vd e v a n d i fo rvejen , skulle over for Vandd irektionen frem lægge deres ad
kom st. E n dn u b le v der g iv e t en sidste frist for indbetaling a f restancer — ellers
sku lle der pan tes. Myndighederne viste stor langm odighed v e d denne lejligh ed ;
m en fo r frem tiden m åtte der ikk e udstedes skøder på ejendomme, før v a n d a fg if
terne v a r b e rig tig e d e9).
D en
27
. september
1680
ved toges en »Fundation anlangende P um p e -V and et udi
K jøb en h a vn « , fæ lles for alle
4
pum pevandskom pagn ier og konfirm eret a f kongen
den
20
. novem ber samme år. L igesom i sp ringvandskompagn iernes funda tser b e
stem tes det her, a t der skulle ansæ ttes inspektører og vandm estre, som skulle påse,
a t der ik k e fo regik m isbrug. Mestrene formanedes til kun a t bruge »gode, d yg tig e
og ve lbo red e render og bøsninger«. D er skulle nu om h yggeligt føres bog over,
h vo r renderne b le v nedlagt. Hanerne til stikledn inger skulle nøje indstilles efter
van d stan d en i søerne og i hovedrenderne. V ed køb a f en p a rth avers rettigh eder
sku lle den n y e bruger for h ver opstander betale 10 rd, og inspektører og mestre
sku lle holde nøje m and ta l over, hvem der havd e p a rt i van d et. Underboringer
o. lign . straffedes med bøder, første gang på 10 rd., anden gang på 20 rd ., tred ie
gan g m ed ta b a f retten til vandet. Ang ivere skulle h ave det ha lv e a f bøderne.
H v is m an lod andre tag e vand fra sin stikledn ing, m istede man strak s sine r e ttig
heder. Pum pevand s- og sp ringvandskompagn ierne skulle på lige fod bid rage rig e
lig t til ved ligeho ldelsen uden hensyn til, h vo r mange p a rth avere de ta lte . A n sø g
n in g om op tagelse som pa rticip an t skulle indgives sk riftlig t, og inspektører og v a n d
m estre skulle a fg ive erklæring, før sagen b le v a fg jo rt, og beta lin gen for optagelse
b le v fa stsa t. B eløb et m å tte ikke væ re under
30
rd. M ødep ligt og p lig t til a t o ve r
ta g e tillid sposter b le v k ræ ve t, og alle havde at rette sig efter V andd irektionen s
fo rsk rifter.
A f h en syn til brand faren bestem tes det, a t der skulle oprettes flere offen tlige
opstandere. H v e rt kom p agn i skulle have m indst
4
.
Vandm estrene skulle væ re fastlønnede og vid e nøje besked med anlæggene, og
d et b le v fo rbud t p a rth averne a t bruge andre end de fa st ansatte vandm estre til