45 / 263
P U M P E V A N D
43
°S B o ye sen s K om p agn i fra »Sortedams Canal«, et vand løb fra Sortedam ssøen til
g ra v en fo ran Ø stervo ld , og ind gennem Lønporten ved Rosenborg. D e øvrige fik
v a n d fra P eblingesøen , idet deres render gik ind gennem en muret h væ lv in g u n
der vo lden , der fø rte v an d fra vo ldg raven ind til vandm øllen . Kongens render til
b ry gh u se t og til slo tte t g ik langs contrecharpen over vo ld g rav en og inde i b y en
lan gs Y e ste rv o ld . Gennem Kongensgade fu lgtes de ad til ridehuset. R enden til
slo tte t send te en arm tvæ rs ind under den kongelige stald , over en g ra v og ind i
k ø k k en e t, og derefter videre til bageriet, vinkæ lderen og va skehu set. E n anden
arm g ik fo rb i Hans Nansens gård til en offen tlig pumpe på gaden, en tred ie
gennem ridebanen til P eter K a lto ffs gård på slotspladsen, en fje rd e ind i tø jh u s
gården og p rovian tgården .
P å Resens tid g ik to a f m agistratens pum pevandsledn inger ind under fontænen
p å G amm e lto rv . Deres van d blandedes her med sp ringvandet fra fontænen, og der
fand tes »en dobb elt pumpe«, så man kunne poste deraf. P å N y to r v fand tes en
lid en b rønd m ed en hane. I tidens løb v a r hovedrenderne b le ve t fo rsynet med
flere stik render ind i de m indre gårde, og enkelte steder g a v ledn ingsn ettet van d
til o ffen tlige poste. V ed Am alienborg fand tes en fontæne og i haverne derved flere
v a n d s p rin g 22).
D a svenskekongen Carl G u sta v i
1658
for anden gang nærmede sig K øb en h a vn ,
og der v a r ud sig t til, a t b y en skulle b live indeslu ttet, b le v der g iv e t ordre til, at
alle vand rend er fra gravene skulle a fb r y d e s 23). Man und gik dog ikk e, a t krigen
a fsted kom en hel del skade på anlæggene. D er g ik brud på dæmninger og sluser,
og Em d rup Sø løb tør. E fte r belejringens ophør fik kongens ingeniør Go tfred H o f
m ann ordre til a t føre opsyn med a rbejdet på søerne; han fik tillige to a rb ejd s
k a rle stillet til råd ighed , men hvis han behøvede mere a rb ejd sk ra ft, kunne han
h en vende sig til komm andan ten . Næste år fik kongens bygm ester A lb e rt Mathiesen
besked p å samm en med sp ringvandsdirektørerne at syne skaden og skønne over,
h v a d der kunne repareres, mens sommeren endnu v a r e d e 24).
D a de
32
mænds artik ler udformedes
1661
, b le v det fa stsa t, a t en rådm and og
4 bo rgere skulle føre opsyn med vedligeholdelsen a f dæmninger, brønde, poste,
gader, v e je og broer. Som en følge a f begivenhederne k an det også betrag tes, a t
kongen
1664
tillod F rederik v . A ren sto rf at overtage det sp ringvand , som hørte
til Corfitz U lfeld ts gård, fø r den b le v revet n e d 25).
Istand sæ ttelsen efter belejringen kostede mange penge. F ø r k rigen h a vd e byen s
kasse b e ta lt anlæg og reparationer. N u fand t de
32
mænd, a t de, der fik v a n d fra
de pum pevand sledn inger, som m agistraten h avd e lad et anlægge, burde tag e del i
udg ifterne, og de v e d to g derfor, at hver bruger skulle erlægge 1 rd. årlig til stadens
kasse. D a ledn ingerne siden b lev om lagt i forbindelse med fæ stn ingsvæ rkernes u d
vid else, påbød kongen en yderligere a fg ift a f
5
rd. fra h ve r b ru g e r26). A rbejdern e
p å fæ stn ingsvæ rkerne kom på flere måder til at fo rstyrre vand fo rsyn in gen . G ra
ven e udd ybed es, vand stand en sænkedes, og vandm ø llen inden fo r V esterp o rt m å tte