KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

U D E N V Æ R K E R N E

Fig.

. Sørækken foran København

1723

Efter kort i Stadsarkivet af S. Balle,

kopieret af Rawert

1802

S to r væ g t lå i virk eligh ed en på D am hussøen , der v e d denne le jligh ed b enæ vn tes

L an g v e jsd am , m en ellers i ældre tid fo r det m este b le v k a ld t L an g v ad d am . D en

v a r frem komm et v e d an læg a f en dæmn ing til b ru g fo r R o sk ild e ve jen , tvæ rs over

sænkn ingen om k ring H arre strup å, og fra den lededes v a n d e t ad G røndalsåen til

Pebbngesøen . D e tte åløb v a r ik k e det n a tu rlige afløb, m en k u n s tig t an lag t fo r a t

skaffe tils træ k k e lig t v a n d frem til K ø b en h a v n s vo ld g r a v e , og så v e l Dam hussøen s

dæmnings anlæg som åløbets ved ligeho ldelse b le v i løb e t a f det

. århund rede

a fgørende fo r van d fo rsyn in gen til K ø b en h a v n s ind vån e re. D en k u n s tig t an lag te å

fik und ervejs tilløb gennem L y g te å e n fra Lersøen , m en d e tte synes ik k e i fø rste

om gang a t h a v e v a k t samme in teresse som tillø b e t fra D am hussøen . G røndalsåen

og L y g te å e n løb samm en v e d Jæ gerhu set, og deres fæ lles ve j frem til P eb lingesøen

benæ vnedes i eftertid en L ad egård såen . D am hussøen a fvand ed e et ret sto rt areal,

m en fik n a vn lig sit tilløb no rd fra gennem H a rre strup Å . Lersøen fik tilløb fra Em -

drup Sø, når der v a r o verflød igt v a n d , som ik k e g ik gennem sp ringvandsrenderne

U D E N V Æ R K E R N E

til K ø b en h a vn , og foruden afløbet gennem L y g te å e n h a vd e den tillige ø stpå et

afløb gennem R o sbæ kken til Øresund. Med und tagelse a f denne bæ k kan hele det

om ta lte system a f søer og åer ses a f Johan Huusmans k o rt fra

1677

5).

E fte rh ån d en m å tte b y en d eltage i ved ligeho ldelsen a f udenvæ rkerne. I fo råret

1647

fik borgm ester og råd pålæ g om strak s a t udbedre dæmningen langs K o n g e

v e jen ve d Em d rup Sø »med tømm erklædn ing og andet, som dertil hører«. D e t

siges u d tryk k e lig , a t d ette skete, fo r a t der ik k e skulle op stå b rud p å d iget,

»anseendes det b y en vedkomm er det a t lade reparere og ved ligeho lde«6). E ndnu

g ik den kongelige regering fo rsig tig t til væ rk s, når den skulle h a ve b y en til a t

punge ud t il vandvæ sen ets udenvæ rker. I lige så høj grad v a r der jo ta le om en

vedligeho ldelse a f K on g e ve jen , og det kom ik k e b y en ved .

E ndnu u nd g ik byen s sty re og vandkom p agn iern e a t anvende deres m idler på

Peb lingesøen og Sortedam ssøen . Siden overdragelsen

1619

b etrag ted e s v e d lig e

holdelsen h e r a f som en kongelig opgave, og i det længste søgte bo rg erskabet at

sno sig fra udg ifterne. H er m å tte m ag istra ten se lv beko ste dæmningernes u d b y g

ning og vedligeholdelse sam t oprensning a f åløb og sluser. A nd re prob lem er rejste

sig om Damhussøen . D en tilhø rte efter et m agesk ifte

1561

de højlæ rde, d. v . s.

professorerne ved K øb en ha vn s U n iversitet. D e tte b le v i praksis til, a t de havd e

ret til fiskeriet i søen. A n læ g og vedligeholdelse a f landevejsdæm n ingen v a r ikk e

deres sa g 7). I Ch ristian

.s tid to g kongen sig gennem m ange år h elt a f søen. E fte r

hans død m indede professorerne im id lertid om deres rettigh eder, og F rederik