KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

U D E N V Æ R K E R N E

bestemm else om van d stand en , og de fik ordre til, h vis de fand t det rig tig t a t fo r

h ø je van d sp e jle t, da a t o ve rve je bøndernes s tillin g 33). Komm issionens b e tæ n k

ning, der b lev a fg iv e t den

. maj

1692

, indrømm ede, a t der v irk e lig v a r sket

skade p å bøndernes enge; i D am hussøen v a r va n d e t om fo råret så rigeligt, at

det stod

10— 12

tomm er over slusernes o verkan t. D er b le v da nedsat en n y

pæ l, som v a n d e t ik k e bu rde overstige ; h vis det g ik for h ø jt, skulle sluserne

strak s åbnes.

V e d samm e lejligh ed b le v der tru ffet en ordning for G en to fte Sø, id e t m an an

fø rte, a t en dæmning mod nord regulerede afløbet til Jægersborg Sø. Derim od b le v

der ik k e fo re ta g e t noget fo r H u l Søs vedkomm ende, id e t såvel de omboende bønder

som v an d væ sen e t v a r in teresseret i, a t »den, det m est mulige er, a ltid udtømm es«.

Søen b le v b e tra g te t som en k ilde, ik k e som et re se rvo ir34).

Senere p å året g a v kongen vandvæ sen ets komm itterede ordre til i overen sstem

melse m ed betænkn ingen a t »sæ tte skel og tegn i alle a f b yen s spring- og pum pe

va n d e dependerende søer«. D esuden skulle de gøre fo rslag om, hvo rledes m isbrug

kunne forh indres, fo r a t P eblingesøen og Sortedam ssøen a ltid kunne væ re fo rsyn et

»uden fa re fo r vandenes u lovlige ud tapp en og sp ilden«35).

V andm an ge l truede igen i sommeren

1702

, da vo ld g rav en e udd ybed es, flere a f

søerne v is te sig a t væ re stæ rk t tilgroede, og vand stand en i dem v a r l a v 36). P o liti

m ester C laus R a sk indberettede siden til kongen , a t v a n d e t m estendels v a r » for

dæ rve t, ildelugtende og a f en m udderrig og fo rrådnet smag«. K on g en bad derfor

m ag istra ten ud ta le sig, men fik til svar, a t Sortedam ssøen v a r overd raget til m a

je stæ ten selv, b y en h a vd e i m ange år in te t h a ft med den a t gøre, og i ø v rig t h en

viste s til Vandd irek tion en . Siden indkom en betænkn in g fra Ole R øm er med

fo rslag om vandrendernes om lægning og rensning a f P eblingesøen , Sortedam ssøen

og U tte r sle v Mose.

K o n g en g a v derefter ordre til, a t rensningen skulle fo retages p å v a n d k om p a g

niernes beko stn in g. D e t lyk k ed e s således ikk e a t få læsset udg ifterne over på s ta ts

kassen , og kongen syn tes ikk e a t h a ve anset overdragelsen a f

1619

som fo rp lig

tende.

D e t b le v nu t il a lvo r m ed Sortedam ssøens oprensning, id e t m an lod so ldater

b eg ynd e ve d Nø rreport og bådsmænd v e d Ø sterport. Man fa n d t det nød vend ig t

a t beg ynd e med lempe fo r efterhånden a t vænne folkene til den ubehagelige op

gave. D e r b le v den sommer fje rn e t

4000

læs, og de følgende år fo rts a tte m a n 37).

U nder D anm a rk s deltagelse i den store no rd iske k rig lå de større a rb ejd er stille,

og kun de m est nødvend ige reparationer b le v fo re ta g e t. E g en tlig e k rig sb eg iv en

heder in d tr a f ik k e i b y en og om egnen; men opsynsm anden i Å lek isteh u se t fik sig

dog en slem fo rskræ kkelse, da nogle a f de russiske so ldater, der

1716

lå in d k v a r

te re t på fæ lleden, v e d n a tte tid e b rød ind i hu set, sønderslog døre og vindu er,

smed m anden og konen ud og fra to g dem alle deres ejendele. Vandkomm issionen

m å tte g ive m anden 10 rd. til trø st og efter k rigen h elt om b ygge h u s e t38).