60 / 263
58
U D E N V Æ R K E R N E
ind rømm ede dem b la n k t deres e jend om sret8). D e re fte r kunn e d et im id lertid
d rages i t v iv l, om ik k e de h ø jlæ rde sku lle deltage i ved ligeho ldelsen . I p rak sis
kom de til a t v ed ligeh o ld e slusen v e d u d lø b e t t il G røndalsåen , k a ld e t V an lø se
Sluse, h v o r de h a vd e en å le k is te 9).
E n dn u da der
1656
b le v ned sat en komm ission til a t undersøge va n d s ta n d en i
søerne, sk ete d e tte ik k e a f h en syn til v an d fo rsyn in g en til b y en s fo lk , m en fo rd i
ejeren a f van dm ø llen v e d V e s te rp o rt, ren tem ester H en rik Muller, k lag ed e over, a t
der v a r fo r lid t v a n d til møllens d r ift10). E fte r hans fo rslag b le v det b e stem t, a t
et van d stand sm æ rk e skulle opsæ ttes v e d D am hussøen og en op syn sm and ansæ ttes
v e d søen. L igeledes, a t der sku lle sørges fo r, a t åerne b le v renset a f bønderne,
a t sluserne b le v istan d sa t, og a t v a n d e t b le v stemm et rig e lig t op både v e d den
store dæm n ing fo ran D am hussøen og v e d begge ender a f sø rækken v e d K ø b e n
h a vn . E t van d stand sm æ rk e b le v da re jst i fo rm a f en sten v e d søbredden nord
fo r V an lø se Sluse, og en tilsva rend e sten b le v an b ra g t inde i v o ld g ra v en som r e tte
snor fo r m ølleren11).
K omm ission en ta le r in te t om , h vem der sku lle b e ta le fo r istand sæ ttelsern e. D a
en sm art m and , Ch ristian Jen sm er,
1658
lo v ed e a t skaffe tils træ k k e lig t »rindendes
og sp ringendes v a n d å ret k o n tin u e rlig t igennem , v in te r og sommer«, b le v d et p å
la g t bo rgm estre og råd a t udb e ta le ham penge til dæmn inger om k ring de tilhø rende
søer, dog m ed den tilfø je lse , a t m an siden sku lle få pengene g o d tg jo rt a f søernes
e je re 12).
S ven sk ek rigen h ind rede nu viderefø relse a f a rb e jd e t, og under K ø b en h a v n s b e
le jrin g sk ete der stor skade p å udenvæ rkern e. A lle red e den
17
. au gu st
1658
b le v
dæmningen v e d D am hussøen g enn em b rud t, så der ik k e mere g ik v a n d gennem
G røndalsåen . D a m an i efte rå re t
1660
h o ld t syn , v a r der v e l v a n d i G en to fte Sø,
m en sluserne her og v e d U tte r s le v Mose v a r ødelagte, og Em d rup Sø v a r tø r.
L ersøen v a r »udskåren«
3
steder, og d et m este v a n d v a r her løb e t b o rt. S o rte
dam ssøen og S a n k t Jø rgen s Sø v a r næ sten tø rre ; m en der v a r endnu en smule
v a n d i P eb lingesøen og i g raven e v e d L ad eg å rd en og R o sen b o rg 13).
Så store skader k ræ ved e en større in d sa ts; m en de udb ed ringer, der fa n d t sted
efter k rigen , slog ik k e til, og fra nu a f b e g y n d te en lan g ræ kk e k lag e r o ver v a n d
fo rsyn ingen . E t år kom h e rtil et a lv o rlig t b rud p å P eb lingesøens dæm n ing o ver
m od L ad eg å rd en 14), og et and et år m å tte sam tlige bo rgere i b y en , derunder hof-
embedsmænd, officerer og p rofessorer stille fo lk til a t oprense åen fra D am hussøen
til b y e n 15).
P å denne b agg run d v a r det, a t den fø rnæ vn te firem andskomm ission b le v n e d
sat
1671
. D en fo ran led igede van dm e ste r B e n t K n u d sen til i m arts
1672
a t a fg iv e
en b etæ n kn in g om situationen . H an b e g y n d te m ed a t fa stslå , a t d et v a r Ch ri
stian
4
., der h a vd e lad e t dæmninger og sluser an læ gge; m en fra
1644
savnedes
en fa st ledelse, og da så væ rke rn e b le v ødelag t under sven skek rigen e, m å tte m ag i
stra ten b a g efter ta g e sig a f genrejsn ingen .