64
U D E N V Æ R K E R N E
I somm eren og e fte rå re t
1719
v a r d et så tø r t, a t P eb lingesøen og So rtedam ssøen
v a r uden v a n d , og p lankerne i bund en a f V an lø se Sluse b le v o p ta g e t, fo r a t h ve r
d råbe kunn e vride s ud a f D am h u ssø en 39).
D a m an efter k rigen igen fik k ræ fte r til fredens gern ing, træ n g te søerne a tte r
til a t renses, og gennem flere år ud fø rtes a f h en syn t il befæ stn in gen en op rensn ing
a f hele sø rækken fra V e ste rb ro til Ø sterb ro til en sam let u d g ift a f
35.000
rd. M e
dens søernes b redder h id til h a vd e slyn g e t sig i u regelmæ ssige b u g te r, og P eb lin g e
søens syd lig e del b red t sig både m od øst og v e s t, g a v m an nu søerne den re g e l
mæssige firkan tede fo rm , som de siden ha r b e v a r e t, og v e d begge ender a f S o rte
dam ssøen b ygg ed e s stend iger. A rb e jd e t ud fø rtes a f so lda ter, der v a r in d k v a r te re t
hos bo rgerne, og d et b le v tils e t a f m a tem a tik e ren , p rofessor J . F . R am u s samm en
m ed 8 bo rgere, v a lg t a f m ag istra ten . D a dæm n ingen v e d So rtedam ssøen
1727
b le v
p lø je t fo r nær, b le v søens g rund a fm æ rk et m ed kam p e sten , og m od v e s t lan gs B le g
damm en p lan tede s p iletræ er, der stod la n g t op i det
19
. å rhund red e40).
I å re t
1728
in d tr a f igen tø rk e i h ø sttid en , og alle pum p evand skom p agn iern e
fik derfor ordre til a t stille h ve r
15
m and , som den
2
. o k to b e r sku lle b eg ynd e a t
g ra ve en n y og d yb e re g rø ft fra D am hussøen . D er b le v også ta g e t k r a ftig t fa t
under ledelse a f en o b e rstlø jtn an t. H v e r m and sku lle se lv m edb ringe en træ sk u fle ;
m en spader, h a k k e r og trillebø re sørgede o b e rstlø jtn an ten fo r, og daglønnen v a r
20
sk., som b e ta lte s a f van dkom p agn iern e . A lle red e efte r
14
dages slid v a r a r
b e jd e t fu ld fø rt, m en da pum p evand sin sp ek tø rern e fik ind b yd e lse t il a t b esig tige
det, b e g y n d te d et a t regne, så v a n d e t a tte r flød o ver slusebunden , og deres glæde
v e d fo retag end et b le v således a fs v a le t41).
I fo rå re t
1729
h a vd e m an det m od sa tte tilfæ ld e. D a flød v a n d e t over alle grænser,
og sæ rlig g a lt v a r d et v e d D am hu sk roen , h vo r op syn sm anden v e d lan d e v e jen
boede. V a n d e t stod h ø jt i gården og løb ind i rumm ene.
1732
v a r det g a lt igen.
V a n d e t b o rtsk y lled e kroens m ødd in g, og m anden i hu set fik en k r a ftig ir e tte
sæ ttelse, fo rd i h an h a vd e la g t gødn ingen fo r nær søen. »S ligt er sk ad elig t« , hed det,
»for denne stads ferske p um p e van d og g iv e r ækelhed fo r indvånerne« . N å r a f
løb e t b e fan d t sig »udi den gam le sk ik og v a te rp a s , som samm e efter fire k o n
gers allernåd ig ste befalin g er og app rob a tion er nu o ver
60
år væ re t h aver« , så h ja lp
det ik k e a t b ek lage sig over, h v a d der sk y ld te s »Guds v e jr lig og h im lens regn«42).
B e s ta n d ig v e d b le v v å d e og tø rre somre a t h a v e en a fgørende ind flyd else på
søernes yd e e vn e , og udenvæ rkern e v o ld te op igennem årene K ø b en h a v n s v a n d
væ sen m ange b ryd erier og om ko stn in ger. L igeledes h a vd e m an b e stan d ig fo rtræ d
af, a t søerne groede til, og store p en gem id ler b le v und ertid en sat ind p å op rens
ningen . Således b le v det v e d kon g elig reso lu tion a f
3
. decem ber
1745
p å b u d t a t
fo retag e en rensn ing a f Em d rup Sø og o p g ravn in g a f en g rø ft i U tte r s le v Mose,
id e t om kostn ingerne ansloges t il
5000
rd ., og kongen stillede
500
so lda ter t il råd ig
h ed 43). So ldatern e v a r fo rm od en tlig ik k e glade fo r a t b liv e sa t ind på den slags
fo retagender.