KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

R E T T E N T I L U D E N V Æ R K E R N E

E n n y strid op stod i

1754

om L ersøen , der også k a ld te s R ø rsøen . D en v a r

1619

som fø r næ vn t samm en m ed So rtedam ssøen , P eb lin g esø en og S a n k t Jø rgen s Sø

a f m ag istra ten b le v e t o ve rd ra g e t til kon g en fo r a t sikre v a n d t il K ø b e n h a v n s

v o ld g r a v e ; m en d e tte b le v siden fo r to lk e t således, a t kon g en fo rud en v a n d til

v o ld g rav en e k u n sikrede sig re tten t il fiskeriet i disse søer. I en råd stu ed om a f

au gu st

1656

i en t v is t om græ sset i So rtedam ssøen hed d et nem lig, a t kon g en kun

h a vd e sik ret sig fiskeriet, m en a t græ sset så ik k e kunn e tilhø re and re end staden

K ø b e n h a v n . H e r a f slu tted e m an , a t n å r græ sset tilh ø rte b y en , m å tte også søbunden

væ re dens ejendom , og n å r d e tte g ja ld t So rtedam ssøen , m å tte d et også gæ lde

Lersøen . I tid en s løb b le v sid stnæ vn te sø im id le rtid så tilg ro e t, a t den fo r v a n d le

des t il eng, og kon g en fik ik k e mere nogen fo rnø jelse a f fiskeriet. D e rim od groede

der græs, og h v a d der i

1754

g a v an ledn ing t il strid , v a r , a t fo rp ag te ren a f de

kon g elig e fisk ere ttigh ed e r, K n u d Carlsen, h a vd e slået græs p å e t s ty k k e a f søens

grund . D e tte b le v fra m ag istra ten s side o p fa tte t som et o verg reb , og spø rgsm ålet

b le v fo re la g t en k o n g e lig komm ission , som den

. sep tem b er

1759

a fg a v b e tæ n k

ning. D enne g ik ligesom råd stu edomm en a f

1656

ud p å , a t fiskeriet tilh ø rte kongen ,

og a t m aje stæ ten derfor h a vd e re t t il a t sæ tte søen i en sådan stand , a t der kom

v a n d i den, og fiskeriet kunn e g iv e u d b y t t e ; m en h an h a vd e ik k e ejendom sret til

søens g rund og a ltså heller ik k e t il d et græs, som vo k sed e , h v o r der fø r h a vd e

stå e t v a n d . M ag istra ten b le v derfor frik en d t, m en m å tte b e ta le sagens om k o st

ninger til k am m e ra d v o k a ten m ed

rd. D enne dom er senere b le v e t anset som

bek ræ ftelse p å , a t L ersøen og derm ed også de

søer fo ran K ø b e n h a v n fo r deres

grunds vedkomm end e tilh ø rte b y en .

A lle red e fø r a fgørelsen fa ld t, h a vd e van d væ sen e t p lan er t il en op stem n in g a f

v a n d e t i L ersøen , m en de tilg ræ n send e g rundejere sa tte sig im od . D e t samm e g en

to g sig flere gange, og fø rst efter a t m an i

1815

h a vd e få e t en o rdn ing m ed lod s

ejerne, fo re to g m an en u d g ra v n in g a f søen og lagd e dosseringer p å siderne, så m an

fik et b ru g e lig t v an d rese rvo ir. D e t opg raved e b estod fo r en sto r del a f tø rv e jo rd ,

og dosseringerne b le v ik k e so lide; bø lg eslag b o rtslik k ed e fy ld en , og ro tte r g raved e

gange deri, så m eget v a n d u n d lø b ; m en a llig e v e l g jo rde søen sin n y tte . F ra

1825

lejede v an d væ sen e t a f kon g en fiskeriet i søen fo r en å rlig a fg ift a f

td . b y g 2).

Mere la n g v a r ig og mere b itte r end strid ighederne om D am hussøen og L ersøen

b le v den k o n flik t, der op stod om U tte r s le v Mose, der også k a ld te s Søbo rg Sø.

E n h v e r op ly sn in g savnes her om , h vem der fra b eg yn d e lsen h a r h a ft råd igh ed

over søen. J a g t og fiskeri ha r fra gamm el tid tilh ø rt kon g en , m en d et stod u k la r t,

h vem der v a r ejer a f søens bund og h a vd e re t til rør eller græs, som kunn e høstes

deraf. L igesom Lersøen b le v U tte r s le v Mose m ed tid en mere tilg ro e t, og ind im od

bredderne dannede der sig mose. D e bønder, der d yrk ed e m arkerne i n ab o lag e t,

kunn e da ik k e stå fo r fristelsen til a t h en te græs og rør p å søens om råde, og slu tte lig

tillod de sig a t b e tra g te disse h erligheder som deres retmæ ssige u d b y tte .