KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

82 / 263

80 R E T T E N T I L U D E N V Æ R K E R N E
op til h in and en ; m an m å tte også regne m ed, a t mosen ik k e a fvand ed e n og et op ­
land a f b e ty d n in g og derfor k u n levered e v a n d p å den å rstid , da der i fo rv e jen
v a r tilløb n ok til D am hu ssø en6).
H v a d de øvrige søer an g ik , så g a v de ik k e an ledn ing t il slige v id tlø ftigh ed e r
som T ib b e ru p Sø, m en deres fo rho ld k om dog und ertid en t il fo rh and lin g . F o r
G en to fte Sø fo relå der lige så lid t som fo r flere a f de andre søer n o g et o verd rage lses­
d okum en t, der sikrede van d væ sen e ts ejendom sret t il søen ; m en m an g ik ud fra ,
a t m an h a vd e lige så god en adkom st her som den, m an v e d hø jestere tsdomm en a f
1766 v a r sik ret til U tte r s le v Mose. D e r b le v da heller ik k e fra nogen side re jst
t v iv l herom . D erim od op stod der efterh ånd en u sikk erh ed om søens grænser. E n
lin ie v a r fa s tla g t den 18. m aj 1692 , m en her som andre steder groede bund en til,
h vo r der ik k e v a r fo r d y b t ; efterh ånd en lå den v e stlig e del a f søen mere som en
mose end som en sø, og på de om liggende lodders skøde ind sa tte s i tiden s løb grænser
fo r rørskæ ret. B rand - og Y andkomm ission en in d k a ld te da til fo rh and lin g , og v e d
en å sted sfo rretn in g a f 16. ju li 1799 kom m an overens m ed lod sejerne, således a t
søens flodem ål b le v fa s ts a t efter stigbo rd ets o v e rk a n t eller 43 tomm er 7 lin ier over
slusens bund , og grænserne b le v a n g iv e t v e d 14 nedramm ede pæ le, som siden u d ­
sk ifted es m ed sten. L igeledes b le v der a fpæ let grænser fo r rø rskæ ret, id e t bønderne
ifø lge overenskom stens o rd lyd » fo rb eho ld t dem den samm e re t t il a fb e n y tte ls e a f
rørskæ ringen og græ sset i søen, som de h id in d til ha r h a ft efter deres skød e-ko rt,
p å h v ilk e steder O ber-B rand - og Y andkomm ission en gan ske og aldeles m å a f­
holde sig fra a t op rydde eller oprense, ligesom den heller ik k e sk al væ re b e re ttig e t
til a t o p fy ld e disse steder til fornæ rm else fo r van dh o ld et« . L igeled es b e v a red e b ø n ­
derne re tten til tø rv e skæ r p å rørskæ rsgrundene. E n m ind re revision a f grænserne
fa n d t sted 1806, h v o rv ed strøm p e fab rik an t A . M itch el i G en to fte fik lo v til a t lede
v a n d e t ind til sit b legeri m od a t fo rp lig te sig til, a t sp ild e vand e t derfra ik k e kom
ud i søen. S am tid ig a fstod en a f lod sejerne en strimm el jo rd , så der kunn e anlægges
en dossering lan gs den syd lig e b red . E n dossering fand tes også v e d G en to fte B y .
H u l Sø v e d Y an g ed e , som op rindelig a fg a v sit v a n d t il G en to fte Sø, synes i fø rste
h a lv d e l a f det 19. århundrede a t væ re gået t a b t som k ildesø , id e t afløb sgrø ften b le v
fo rsøm t, så v a n d e t søgte b o rt i andre retn inger. K ø b en h a v n s m ag istra t hæ vdede
dog senere sin in teresse i tilløb e t v e d en retssag , der fa n d t sin endelige afgørelse v e d
h ø jesteretsdom a f 19. ju n i 1872 7).
M indst t v i v l ha r der gennem tid erne h ersk et om rettigh edern e v e d Em d rup Sø.
D en tilh ø rte jo siden d et 16. århund rede K ø b en h a vn s m ag istra t. Y e d en å sted s­
fo rretn in g , der b le v a fh o ld t den 15. augu st 1800, b le v d et dog n ød ven d ig t a t træ ffe
næ rmere afgørelse om dens flodem ål og om dens afgrænsn ing m od nord, og den 16.
ju n i 1801 a fh o ld te s ligeledes et åstedsm øde om søens grænser, som m arkeredes v e d
44 pæ le8).
I striden om rettigh edern e g ja ld t det n a tu rlig v is fo r K ø b en h a vn s van d væ sen i
de fleste tilfæ ld e om a t b e v a re så u d s tra k t et domæne som v e l m u lig t. I enkelte