84 / 263
82
R E T T E N T I L U D E N V Æ R K E R N E
langs dens bredder. En landvæsenskommission dømte her den 30. november 1802,
at da åen var anlagt ved kunst, faldt den ikke ind under forordningen, og sagen blev
derfor afvist. Et forsøg på at få Rentekammeret til at tage sig af sagen, førte blot
til, at man blev henvist til domstolene. Vandinspektørerne foretrak da i 1804 at
lade vandkompagnierne betale for oprensningen10).
Når bortses fra Tibberup Sø, som vistnok aldrig har givet vand til Københavns
forsyning, lykkedes det vandvæsenet at bevare retten til alle betydningsfulde søer
i omegnen, og det endskønt man i de fleste tilfælde ikke kunne fremlægge gamle
adkomstdokumenter, men kun formåede at henvise til århundreders brug og hævd.
På den anden side var man ikke så heldig at slippe for nogen af de vedligeholdelses
udgifter, som man forhen havde påtaget sig. Selv om megen god kraft blev opslugt
af de talrige retssager, tør man dog sige, at vandvæsenet slap tålelig godt ud a f
stridighederne og bevarede de rettigheder, som knyttede sig til anlægsarbejderne fra
det 16. og 17. århundrede.