KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

O F F E N T L I G V A N D F O R S Y N I N G

var før krigen, og skaden var vistnok hurtigt udbedret, idet kongen bevilgede en

sum penge til reparationerne3).

Siden hindrede først krigen og dernæst de fattige år efter 1814 gennemførelsen af

større tekniske forbedringer. Derimod skred man til en afgørende ændring i vandfor

syningens organisation. Den gamle ordning med de mange vandkompagnier var

historisk bestemt, men højst besværlig at arbejde med, og det både administrativt

og teknisk. Kompagniernes forskellige ledninger løb ud og ind mellem hinanden

under byens gader, så selv de kyndigste knapt kunne finde rede i det; hele apparatet

med direktører, inspektører og vandmestre for hvert kompagni medførte stort tids

spild, utallige skrivelser, møder og regnskabsaflæggelser. Allerværst var det, at part

haverne og vandinspektørerne altid ønskede at holde udgifterne nede, så der ikke

var råd til større forbedringer, f. eks. heller ikke til en virkelig oprensning a f de til

groede søer. En forenkling var meget at foretrække.

Imidlertid stod man over for et veludviklet privat initiativ og velerhvervede

rettigheder for parthaverne; regeringen var i mange henseender liberalt indstillet;

den indså, at en omlægning var det fornuftigste, men den ville nødig krænke bor

gernes selvfølelse. Den ville derfor nødig ved et magtsprog gøre en ende på kom

pagnierne, men foretrak, at deres ophævelse foregik på demokratisk vis efter Her-

tallets ønske. For at sikre sig dette valgte den en passende fremgangsmåde, idet den

udsendte et cirkulære, der forklarede, at hvis kompagnierne vedblev at bestå, blev

det i den kommende tid nødvendigt at pålægge ydelser til omfattende forbedringer;

men hvis man ville opgive sine rettigheder som parthavere, ville det offentlige påtage

sig omkostningerne ved reorganisationen, idet udgifterne så skulle dækkes ved en

almindelig kommunal afgift. Yderligere fik parthaverne løfte om, at deres personlige

ydelser på denne konto ikke ville blive større end deres ydelser til kompagnierne

de sidste 10 år før krigen. Ifald flertallet ville gå med til at afstå deres parter, skulle

kommunen overtage alle kompagnierne, og enhver, der undlod at svare på cirku

læret, antoges at gå ind på nyordningen. Resultatet a f denne afstemning blev, at

670 ønskede at bevare det hele, som det var, 281 antog nyordningen og 90 svarede

ubestemt; men 1152 gav slet intet svar, og dermed var der flertal for ændringen.

Hertil kom, at det offentlige for de kongelige renders vedkommende ønskede

reformen4).

Ved anordning af 21. april 1812 ophævedes derefter vandkompagnierne. Ledel

sen af hele vandvæsenet blev overgivet til Vandkommissionen af 1. november

1805. De gamle vandinspektører blev aftakket, og kommissionen fik overdraget

at vælge 2 nye. Ligeså gik det med vandmestrene, dog at der udpegedes flere.

Den nye ordning skulle træde i kraft den 1. oktober 1812, og fra den tid skulle

alle stadens beboere betale vandskat efter etageareal, og en særlig afgift lægges

på vand til næringsbrug. Indehaverne a f springvand kom til at betale tre gange

så meget som indehaverne af pumpevand, og disse kom igen til at betale tre

gange så meget som dem, der kun hentede vand fra de offentlige pumper. Bryg-