76
R E T T E N T I L U D E N V Æ R K E R N E
H e ra f opkom striden . B ønd erne b ek laged e sig o ver, a t flodem å let b le v h o ld t
fo r h ø jt, så de ik k e fik fu ld n y tte a f afg rødern e, og sæ rlig leven d e b le v deres u til
fred shed , da va n d væ sen e t i
1760
’ erne b e g y n d te a t skære tø r v i mosen fo r p å den
m åde a t få søen ren set op og g jo rt t il et rumm eligere reservo ir. D eres k la g e r fø rte
til, a t der den 8. feb ru a r
1765
b le v n ed sa t en k on g elig komm ission til a t u nd e r
søge fo rholdene, og dens afgørelse fo relå efter om fa ttend e p rocedu re allerede den
21
. ja n u a r
1766
. A fg ø relsen fa ld t h e lt ud til fo rd el fo r K ø b en h a v n s v an d væ sen .
D e t b le v fa s ts a t, a t flodem å let sku lle væ re
9
k v a r te r o ve r slusens bund . Søens
grænser sku lle r e tte sig efte r en lin ie, in d tegn e t p å et k o rt o ve r søen, og m arkeres
v e d
15
nedramm ede pæ le, der næ rm ere v a r a n g iv e t p å k o rte t. B ran d - og V and -
komm issionen fik eneret p å a t d isponere o ver søen inden fo r de an g ivn e grænser,
derunder op rensn ing og b ev a relse a f søen. D enne komm ission safgø relse b le v s ta d
fæ ste t v e d h ø jestere tsdom allerede den
30
. ap ril samm e år, og de nedramm ede
pæ le b le v
1767
afløst a f sten. L igeled es samm e år b le v tø rv e skæ re t u d b u d t t il ly s t
h a ven d e, og herm ed v e d b le v m an i den fø lgende tid . F o r a t ho lde o rden p å det
b le v d et fra
1798
u d le je t t il in teressen tskab er eller p r iv a te in d til
1846
, da d et
b le v stand se t, fo rd i va n d væ sen e t h a vd e fo r lid t ud a f d et, og desuden stod v a n d e t
og b le v fo rdæ rv e t i tø rv e g rav en e .
S e lv om van d væ sen e ts ejendom sret t il U tte r s le v Mose h erved v a r g od k en d t,
fa ld t der dog ik k e ro over naboerne. D e v e d b le v a t k lag e og fo ran led igede b åd e i
slu tn ingen a f d et
18
. og b eg ynd elsen a f d et
19
. å rhund rede en mængde å sted s
fo rretn in ge r og m øder i landvæ sen skomm issionen til fa stsæ tte lse a f flodem ål og
søgrænser. B la n d t and et ind lod bønderne sig p å a t skære tø r v i m osen, og d e tte
b le v å rsag til, a t nogle beboere i H u sum v e d en komm ission sdom a f
4
. no vem b er
1802
b le v døm t til a t b e ta le væ rd ien a f de tø r v , de h a vd e tilta g e t sig. V e d samm e
lejligh ed opnåede va n d væ sen e t ret til a t b e n y tte en v e j v e d Søbo rghu s ud t il mosen.
Også denne kendelse g ik t il h ø je ste re t, som a tte r v e d dom a f
9
. feb ru a r
1804
b e
k ræ fted e van d væ sen e ts re ttigh ed e r, endda m ed den tilfø je lse , a t B rand - og V a n d
komm issionen h a vd e re t til a t fo rdre v e j u d la g t o ver de tilgræ nsende m ark er m od
passende god tgø relse.
E n næ rm ere fo rk la rin g a f van d væ sen e ts re ttigh ed e r b le v opn ået v e d et fo rlig
a f 8. m arts
1810
, stad fæ ste t a f kongen den
29
. ju n i samm e år. D e omboende b ø n
der fik h erved re t til a t b e n y tte græs, siv og flæg i mosen, m en k u n »for så v id t
van d væ sen e t som ene e jend om sb erettig et t il sø- og dam bunden« ik k e p å nogen
op tæ nkelig m åde ind skrænkedes i p lan er og ind retn in g er fo r a t tilv e je b rin g e et
tils træ k k e lig t vand rese rvo ir. Senere op stod der n y uen igh ed , id e t va n d væ sen e t
hæ vded e, a t re tten til græs, siv og flæg k u n g ja ld t de d alevend e lod sejere og ik k e
v a r en reel ret også fo r deres efterkomm ere. E n komm ission a f
30
. sep tem b er
1852
g a v im id lertid v e d sin kendelse a f
10
. ja n u a r
1857
lod sejerne ret, og da sagen g ik
fo r h ø jestere t, b le v u d fa ld e t det samm e, id e t den om ta lte re t ifø lge domm en skulle
!