143 / 293
1 3 8
Værelse XXI.
være første Mand, men Moderen lægger Haanden paa hans
Skulder og holder ham blidt tilbage.
Englegruppen til
venstre danner den plastiske Modvægt til Fam iliegruppen;
de to smaa Engle, der holder Jesu Kappe, er især nyde
lige. — I „Nadverens Indstiftelse“ (under Vinduet) er D iscip el
gruppen præget af stor Stemning.
T h . har ikke fulgt den
traditionelle Fremstilling af denne Scene, der lader Jesus
sidde ved Nadverbordets Midte og D isciplene paa begge
Sider af ham.
H e r bar Jesus rejst sig, og D isciplene har
kastet sig for hans Fødder i den stærkeste Sindsbevæ gelse;
de er fyldte af hans Aand, rede til at indgaa Pagten med
ham.
Vemodig løfter han B likket mod Himlen, idet han
tager Kalken fra Bordet og takker og sig e r: D rik k e r alle
deraf!
De strækker Hænderne imod ham eller folder dem
til Bøn; de lover at give sig hen for ham, som han har
givet sig hen for Menneskene;
den blide Johannes synker
sammen overvæ ldet af So rg over den nære Adskillelse,
den varmblodige Peter slaar sig for Brystet og s ig e r :
„Dersom jeg og skulde dø med dig, vil jeg dog ikke for
nægte d ig “ , de andre er betagne af lignende Stemninger,
kun Forræ deren Judas sniger sig sky og opfyldt af onde
T a n k e r bort fra Forsam lingen.
Som plastisk Komposition
e r Relieffet fortræffeligt:
Disciplene i Midten,
Jesus og
Judas, hver til sin Side.
Linierne i G ruppen, der sam ler
sig saa smukt om den staaende F igu r, er fulde af Bevæ
gelse hen imod Je su s;
det flygtigste B lik paa Relieffet
drages til ham som Hovedfigur.
Han er her som i „D aab e n “
fremstillet med den traditionelle T y p e , men i de line A n
sigtstræk er der megen Stemning, skønt de kun ses i P ro
fil ; der er lidt ufrit i hans Holdning, hvilket føles dobbelt,
fordi D iscipelligurerne er saa fri i deres B e væ g e lse r; men
Opgaven var jo ogsaa ulige vanskeligere ved den F ig u r,
der ligesom skal give mere end alle de andre tilsammen;
T h . løste den først helt tilfredsstillende i den kolossale
Kristus-Statue.
Rel. Nr. 563
K ristu s i Em a u s.
— Rel. fremstiller
Scenen, hvor den opstandne Jesus paa den tredje D ag
efter Korsfæstelsen aabenbarer sig for de to D isciple, han
har mødt paa Vejen til Em aus: O g det skete, da han sad
med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød
det og gav dem.
D a blev deres Øjne aabnede, og de
kendte ham, og han blev usynlig for dem (Lucas 24, 3 0 - 3 1 ) .