148 / 293
Værelse XX.
143
førtes i Rom 1836, altsaa kort efter Maksimilian-Statuens
Fuldendelse.
I Modsætning til dennes omhyggelig gennem
førte K arakteristik er Conradin holdt almindelig menneske
lig i en alm indelig m iddelalderlig D ragt som en smuk Yng
ling i Kongekaabe og med K rone paa Hovedet, der staar
hensunken i blide Drømme, men næppe i nogen Drøm om
Daad, en lidt sart og fin Prins, hvem Sværdet ikke synes
at ligge let i Haanden, og som næppe af L y st vil gaa paa
E rob ring stog , en blød og følsom ung M and,. hvem K v in
der sikkert interesserer mere end K rigere.
Om Conradin,
den unge Romantiker, der dristig drog ud paa Eventyr,
sik k e r paa at erobre sig sit Kongerige, blot han havde
sin bedste Ven og 10,000 Mand med sig, giver Statuen
ikke meget Begreb.
T h . har aabenbart haft mere Sans
for det tragiske i hans Skæbne end for det dristige i hans
Daad, og det er under Indtrykket heraf, at han har gjort
ham til den skønne og blide Drømmer, som for at føle
Magtens Sødme har sat K ronen paa sit Hoved, men under
en
dunkel Forudanelse af sin U lykke er henfalden i
vemodige T an ke r.
Denne Stemning, som T h . yndede, har
fundet et smukt Udtryk i Statuen.
Værelse XX.
Stat. Nr. 162
Thorvaldsens Portrætstatue.
— Ogsaa
i denne Statues T ilb livelse har den fortræffelige Baronesse
Stampe haft Del.
T h .s Venner havde oftere bedt ham
gøre en saadan, og efter mange Indvendinger og Betænke
ligheder havde han indvilget og udkastet en Skitse.
En
D a g i Juli 1839, medens han i sit ny A telier paa Nysø
stod og arbejdede paa Modellen, fik han B rev fra Oehlen-
schlåger, der indtrængende anmodede ham om at forevige
hans T ræ k i en Byste.
T h . morede sig over Digterens
Forfængelighed og talte spøgende derom med Baronessen;
men pludselig blev han tavs, og, idet han kastede Modeler
redskaberne fra sig, sagde han: „D et er net af mig at
staa her og gøre Nar af andre, og hvad er saa det, jeg
her har for, andet end et Forfængelighedens V æ rk !“ B a
ronessen søgte at berolige ham og fik ham ud i Haven,
hvorefter hun lukkede Atelieret af og puttede Nøglen i
Lommen, for at han ikke skulde ødelægge det paabegyndte
A rbejde.
I flere Dage vilde T h . ikke tage mod Fornuft-