151 / 293
146
Værelse XX.
M aleren; det opsattes 1826, og T h . viste sig ogsaa ved
denne Lejlighed
ret storsindet,
hvad Betalingen
angik.
Som man vil se, er Rel. væsentlig kun en Om skrivning i
en
anden
Form
af
hans
G ruppe
G ratierne
og
den
lyrespillende Amor fra
1819,
en Variation
af Emnet,
der er langt friere og i sin Kunstart fuldkommere end H o
vedvæ rket;
hans Mesterskab i Relieffet viser sig aller-
tydeligst her.
De to F igu re r, der staar nærmest Am or —
eller Kunstens Genius, som han oprindelig kaldtes — er
især skønne; se navnlig den enes dejlige R y g ; den tredjes
lidt
kedelige
kælne
Hovedstilling anvendte
T h . atter i den om
arbejdede G ruppe af
G ratierne (se Værelse
X V III) .
D e r er des
uden et livlig t Veksel
spil mellem G ratierne
og Amor, som ganske
mangler i den store
Gruppe, men om man
egentlig
kan
kalde
G ratierne „sørgende“ ,
turde være tvivlsomt.
Det
mente
næppe
heller de danske
Kunstnere,
da
de i
1838 til T h .s festlige
Modtagelse i Køben
havn satte et Billede
af dette Relief i deres
Fane.
Rel. Nr. 518
Kunsten og den lysbringende Genius.
—
Den frembringende Kunst i Skikkelse af en K vinde sidder
eftertænksom i Fæ rd
med attegne paa
en T a v le ; men
hendesAands Lampe brænder
kunsvagt;
først naar K un
stens Genius, Aanden fra oven, gyder O lie i den, v il den
blusse op og bringe L iv og K larhed i hendes Frem b rin
gelser.
Skriftrullerne under hendes Stol repræsenterer
Digtekunstens Materiale, ligesom Tavlen, hun tegner paa,
de bildende K u n ste rs; A polios L y re og M inervas Ugle er
anbragte som Symboler paa Følelsen og Forstanden, der