156 / 293
Værelse XIX.
siddende Mands Hoved.
Den gamle Kone minder om
T o b ia s’ Moder i Tobias-R elieffet som Manden om den
siddende Jød e i D ø
berens
Gruppe.
„V interen“ („A lder
dommen“) har rime-
ligvis givet Anled
ning til de andre
tre, der synes mere
„digtede“ og alle
goriske. — I
„ H e
s t e n 11
eller „Mand
dommen“ (Nr. 6 4 0)
er
Manden
træt
vendt hjem fra Ja g
ten med Udbyttet
a f Dagens Gerning
hængende paa sit
Spyd. Hans Hustru
med
deres
lille
D reng sidder paa
Hjemmets Tæ rsk el og modtager ham der; hun har givet
ham sin Rankes bedste K lase, og han plukker en Drue
deraf, medens hans
Hund
(Trofasthe
dens Symbol) glad
slikker hendes
Haand. —-
I
„ S o m
m e r e n “
eller „Ung
dommen“
fremstil
les den unge at-
traaende Kærlighed
Mand og Kvinde
imellem. Kornet er
modent til at skæres
og det unge Par
til at nyde E lsko
vens Glæder. Han
ser ømt paa hende
og taler fagre Ord
om
Kærligheden,
der er sød som det gyldne Æ ble, han holder i Haanden.
„G iv mig det,“ siger hun.
„ Ja, hvad giver du til Gen
Høsten.