157 / 293
Værelse XIX.
gæ ld?“ spørger han.
Den anden unge Pige ser livligt
interesseret op paa de to.
A llegorien med Æ b let er ikke
ganske k la r ; rime
ligvis har Synde-
Æ b le t fra Paradisets
Have
foresvævet
hans T an k e. — I
„ F o r a a r e t 11
eller
„Barndommen“ (Nr.
6 3 8 ) er tre A lders
trin repræsenterede
gennem
en halv
voksen Pige og to
yngre D renge, der
forenes i en idyllisk
S ce n e ; Pigen bin
der Blom sterkranse,
den større D reng
bringer hende Blom-
Sommeren.
sterne, den lille ræ k
ker
hende
dem.
Navnlig de to første Figu rer er nydelige; den lille D reng
med det store Hoved synes noget affektert.
Med et lunt
Smil har T h . ladet
den større Dreng
i naiv Uskyld og
Iver løfte sin stum
pede K iton-Skjorte
„upassende“
højt,
men hvem tilgiver
ham
ikke
denne
S p øg ved Synet af
den fine Uskyld i
den
unge
P ig e ;
denne Figur, der er
en af hans smukke
ste Relieffigurer, er
som en Lovsang
over
den
første
Ungdoms Skønhed
Foraaret.
og al dens rene
Ynde.
Hoved, Bryst, L iv, det nøgne Ben, alt er b e
handlet med lige Ømhed, og rent ud dejlig er den nøgne