154 / 293
Værelse XIX,
149
Maksim ilians Rytterstatue og Conradin og søgte endelig
ved smigrende T ilb u d at faa ham til at slaa sig ned i
München; det v a r ham utvivlsomt en Skuffelse, da T h .
testamenterede sine Væ rker og Sam linger til København.
Værelse XIX.
Stat. Nr. 176
Hyrdedrengen.
— Han sidder ganske
n ø g en ; i det Skønhedens Arkadien, hvor han hører hjemme,
er det ham den naturligste
T in g af Verden.
I den sol-
glitrende, hede Sommerdag
har han søgt sig et skygge
fuldt
Sted,
kastet Bukke
skindet,
han ellers bærer
om Lænderne, paa en Sten
og sat sig paa det.
D e r
er en Afsats i Stenen, og
han har
trukket
det ene
Ben op paa Afsatsen
og
holder om det med Haan
den ; det andet lader han
hænge frit ned, men han
sætter sin Hyrdestav mod
Jorden og støtter sig ved
den.
D e r sidder han godt.
Han v a r varm og t ræt; her
er svalende Hvile, og han
nyder
den.
Han
synker
sammen, hans Lemmer slap
pes, hans R y g rundes, og
uvilkaarlig b liver hans B lik
hængende
ved den første
den bedste Genstand,
det
møder, uden at hans T an ke r egentlig fæster sig derved;
og om de gør det og ægger hans Interesse, saa rejser
han sig dog ikke for at gaa hen og undersøge, hvad det
er.
Og saaledes sidder han og falder hen i alle Slags Be
tragtninger,
der
lidt efter lidt glider over i ubestemte
Fantasier, medens Øjenlaagene sagte glider i og Hovedet
synker
ned mod Brystet.
Ved Siden
af ham sidder
hans Hund; ogsaa den gisper af
\
arme, men den er et
H yrdedrengen.