155 / 293
Værelse XIX.
Pligtvæsen i langt højere G rad end dens H erre, og den
holder sig derfor vaagen og slipper ikke H jorden af Syne,
der græsser ude paa Marken.
Saaledes er Indholdet af
den lille Id y l, der er fremstillet i denne G ruppe, som altid
er bleven beundret for sin Stemning og plastiske Skønhed.
Knøsen er endnu langt fra at være udviklet, men denne
første Ungdom har ogsaa sin Ynde og sit ejendommelige
Behag derved, at den lader ane den kommende Skønhed
bag det uudviklede; hvor er f. E ks. ikke det nedhængende
Ben smukt, navnlig i Modsætning til de tynde Arme.
D e r
til kommer den friske Naturlighed i Stillingen og den ud
mærkede G ruppering ; set forfra navnlig b ygger G ruppen
sig fortræffeligt o p ; den skarpe Vinkel i det optrukne Ben
g ø r sig da ikke saa gældende, som naar G ruppen ses fra
Siden.
T h . modelerede den i Somren 1817, umiddelbart
efter Gruppen „Ganymedes med Ø rn en“ og før „H aabet“
og „M e rk u r“ .
Om dens T ilb livelse fortælles der, at T h .,
medens han arbejdede paa Ganymedes-Gruppen, en D ag
traf sin Model siddende i denne Stilling for at hvile sig.
Den forekom ham saa interessant, at han bad ham blive
siddende, medens han gjorde en Skitse.
Det er ikke
usandsynligt, at det er gaaet saadan til, men det har næppe
været gjort dermed; i det mindste findes der forskellige
tegnede Udkast til den endelige Stilling, hvori Figu ren kom
til at sidde.
„H yrdedrengen“ blev flere Gange hugget i
Marmor efter Bestilling og støbtes ogsaa i B ronze; et saa-
dant Eksem plar gik til F ra n k rig , h vo r ellers saa faa af
hans Væ rker
kom hen.
Relffr.
N rr. 6 3 8— 41
L ivets A ldre
o g
Aarets
Tider.
— D isse fire populære Relieffer sk riv e r sig fra Be
gyndelsen af Aaret 1836.
„
V interen“
(Nr. 641) skal have
været det første, og Motivet dertil har T h . utvivlsomt til
fældigt fundet paa sin Vej i en eller anden romersk Smaa-
borgerstue.
D e r er noget lige ud af L iv e t i denne lille
Fam iliescene
ved det varmende Ildbækken,
h vo r de to
gamle smaasnakker sammen, idet Konen sysler med sin
huslige Gerning, medens Manden og Katten nyder T ilvæ
relsen ved ingenting at bestille.
Om der skal ligge nogen
dybere Betydning i det, at hun tænder et L y s, skal være
u sa g t; Klædet, der hænger til T ø rre over Snoren, siges
at skulle repræsentere Vinterens Fugtighed, men er dog
snarest anbragt der for at fylde det tomme Rum over den