163 / 293
T5 8
Værelse XVII.
staa til Skamme. Da Rygtet om dens Dejlighed naaede
den kunstelskende baierske Kronprins Ludvig i München,
bad han om at maatte faa „Adonis“ i Stedet for en tid
ligere bestilt „M ars“, og T h ., der gerne straks vilde hugge
den i Marmor, gik ind paa at. bytte.
Prisen sattes til
2 0 0 0 Scudi (ca. 8 0 0 0 K r.).
I 181 0 var den færdig, men
T h . lodden staa i sit A telier for at give den en sidste
Overarbejdelse, og der blev den saa (ligesom „ Ja s o n “)
staaende i mange Aar, lige til
1 8 3 1 ; nu og da arbejdede T h .
paa den, men han kunde aldrig
faa den god nok.
D a den langt
om længe kom til München, fik
den en Hædersplads i G lypto
teket mellem de smukkeste An
tiker. Adonis er Idealet af mand
lig Skønhed.
S agn et fortæ ller,
at han var Genstand for selve
Kærlighedsgudinden Venus’ Kæ r
lighed, og da han kom a f D ag e
paa Jagten, idet et Vildsvin saa-
rede ham dødelig, fortvivlede hun
derover.
Hvor hans Blod randt,
lod hun Anemoner spire frem,
og hun bad Jupiter optage ham
mellem Guderne, men Dødsrigets
Gudinde, Proserpina, havde imid
lertid selv forelsket sig i ham
og vilde nu ikke give Slip paa
ham.
S a a bestem te Jupiter, at
Adonis skulde tilbringe det halve
A ar (Sommeren) hos Venus og
detandet halve (Vinteren) hos Proserpina.
Adonis er alt-
saa en Legem liggørelse af det evig unge L iv i Naturen
han
ersom saadan
et Ideal af ung Skønhed, Ynglingen
lige paa
Grænsen afManddom. En mere fristende Opgav
for T h . kunde næppe tænkes.
Om han selv har faaet
Ideen dertil, vides ik k e ; mellem de Antiker, han kendte,
var der ingen af dette Navn, om der end var flere, som
kunde bære det.
De mandlige Statuer, han hidtil havde
udført, havde enten været kolossale (Jason og en M ars,
der gik tabt) eller under naturlig Størrelse (4 F od og