ThovvaldsensMuseum

6 2

Værelse XVII.

de andre Kentaurer vis og g o d ; han har tæmmet sin vilde

Natur og lagt sig efter Videnskab og Kunst; Lægekun

stens Gud Æskulap har faaet sin Visdom fra ham, og den

unge Achilles har han lært at spille paa L y re.

T h . har

ogsaa ladet ham lære Achilles at bruge Kastespydet —

hvorom Sagn et intet melder — rimeligvis for at faa ham

i en lignende bevæget Situation som Kentauren N essu s;

thi Basrelieffet, der modeleredes samtidig med flere andre

Achilles-Relieffer, i Midten af 3 orne, er vistnok g jo rt som

Pendant til det ældre Kentaur-Relief.

O gsaa Chiron galop

erer afsted, medens den smukke D reng, Achilles, der hæn

ger saa flot paa Hesteryggen, i Farten søger at ramme

Maalet med sit Kastespyd.

Modsætningen mellem den fint-

bvggede D reng og den tunge Kentaur er af megen V irk

ning, og der er ogsaa i dette B asrelief udmærket Bevægelse.

Relffr. Nr. 6 4 6

E n Jæ ger til Hest

og Nr. 6 4 7

E n

Jægerinde til Hest.

— Ideen til disse Relieffer skal T h .

have faaet ved at se en Beriderforestilling en Sommeraften

1834 i Rom. Nogle D age efter havde han modeleret først

Jægerinden, saa Jæ geren.

T h . var altid saa opfyldt af

Tanken paa sin Kunst, at selv de tilfældigste Fænomener

rent uvilkaarligt formede sig kunstnerisk for hans S y n : en

hvilende Model blev til „Hyrdedrengen“, en siddende ung

Mand til „M erkur“ ; en Beriderske til en „Jagtnym fe“ osv.

Tusende andre Ideer har naturligvis krydset hans H jerne

paa lignende Vis uden at være naaede ud over de første

Udviklingstrin.

Jægerinden, der maaske er en Jagtnym fe

i Dianas Fø lg e, rider en galoperende Hest af T h .s oftere

anvendte T yp e.

Hun er klædt i en kort Kiton med et

Vildsvineskind over, har Buen i venstre Haand og K ogg eret

paa R y g g e n ; hun sidder godt paa sin usadlede H e st; man

synes næsten at spore Beridersken i Benstillingen og den

smukt strakte Vrist.

Jæ gerens Hest bevæger sig i rask

T r a v ; ogsaa han er hjemme paa Hesteryggen og nyder

det friske R idt; hans Kostyme er endnu mere „antikt“ end

Jæ gerind en s; det bestaar væsentlig kun af et Dyreskind,

hvis Hoved han har anbragt paa sit eget som en S lag s

Hjælm.

A f de to B y s t e r genkendes den ene, Nr. 23 5 , som

F y rst

Metternich

(se Væ relse X II), den anden, Nr. 2 5 9 ,

L o rd

Gower,

viser en udpræget engelsk L ord -T yp e, fint

opfattet og levende gengivet.