171 / 293
i
66
Værelse XVI.
Forestilling henlægger Helvede med dets store Ildbaal.
Den antike Gud for Ilden var ellers Vulkan.
De fire R e
lieffer repræsenterer nemlig tillige de saakaldte fire E le
menter : Luften, Jorden, Vandet og Ilden, og denne deres
Dobbeltydighed har sikkert frydet T h .s H jerte saa meget,
at han uden Betænkning
tog sig en Frihed som
den at give Pluto en
T re fo rk til Scep ter, naar
Symmetrien
i
Sym bo
likken krævede det. De
fire R elieffer er aller
kæ reste. I dem er Amor
den kække lille Knægt,
der var T h .s erklærede
Yndling,
og som han
havde saa stor Evne
til og Fo rnøjelse ved at
variere i det uendelige.
Selvfølgelig gør Modsætningen mellem Drengen og de
vilde Dyr, han tøjler, mellem hans Barneskikkelse og den
uhyre Magt, han
er i Besiddelse af, ham dobbelt pikant
ogindtagende, men
ogsaa i sig selv som Barnefigurer er
disse fire F y re
højst
bedaarende — især den
Ambr, der fører Løven.
Hvor nydeligt er ikke
hans
Magt
over det
store D yr skildret. B e
stiet kunde ryste ham af
sig som en stor Hund
sin Herres lille Søn, der
har den i Halsbaandet;
men som Hunden instinkt
mæssig anerkender B a r
nets R et til at byde
over den, saaledes ly
strer ogsaa Løven Amors Bud og slikker ydmygt hans
Fod , idet den skrider frem, medens han ved et T a g i dens
Manke søger at styre den efter sit Hoved.
Han vilde
blive den lille, hvis det blot kom an paa Legem skræ f
tern e; hvor meget han end stritter imod — og han stritter
Amor med Løven (Jorden).