166 / 293
Værelse XVII.
16
i
og lystne Vildskab har derimod næppe haft noget tiltræk
kende for ham.
Hans Kunst beskæ ftiger sig i det hele
overmaade lidt med denne Side af Oldtidens Aandsliv og
de dertil horende Skikkelser som Fauner, Saty rer og
Bacchantinder, der spiller en stor Rolle i Oldtidens Kunst;
naar han fremstiller dem, er det gerne i ret stilfærdige
eller rent idylliske Situationer, f. Eks. Bacchantinden, der
leger med den lille S aty r (se Værelse X ).
Scenen i R e
lieffet her betegner Toppunktet af sanselig Voldsomhed i
T h .s Kunst, og den er da anstændig nok, hvilket ikke altid
kan siges om tilsvarende Scener i den antike Kunst.
Der
er for øvrigt L iv og Bevægelse i den. Kentauren sprænger
afsted med D eianira; hun er sprunget ned af hans Ryg,
men han holder hende svævende i Luften med den ene
Arm om hende og søger at kysse hende, idet han trykker
hende ind til sig. Hun strækker fortvivlet Armene i Vejret
og raaber om Hjælp.
Hun ser meget ulykkelig ud, men
hans Lystenhed er ret tam og føles mere i Halen end i
Hovedet, hvis lune Smil synes at sige, at det hele er en
munter Sp as.
At Basrelieffet er fortræffeligt i sine Linier,
ses let.
Rel. Nr. 4 8 8
Chiron og Achilles
(over Døren til
Væ relse X V I). — Kentauren Chiron er i Modsætning til