83 / 293
7 8
Værelse V I.
styrkende Vin, for Guderne, naar de samles til Maaltid.
Homer kender hende, men i den senere Digtning er hendes.
Bestilling som Gudernes Mundskænk overgaaet til Gany-
medes. Hun er formælet med Halvguden Herkules (Styrken) ;
Ungdom og S ty rk e hører jo sammen.
T h . har udført tø
Hebe-Statuer, der b egg e findes i Museet; den første (G ips)
fra
1 8 0 6
staar i Korridoren i øverste E tag e, deri anden
(Marmor) fra
1 8 1 6
staar her.
D er findes ingen antike
H ebe-Statuer, saa T h .s Opfattelse af Figuren er ganske
hans -egen.
Canova havde ti
A ar i Fo rv ejen g jo rt en Plebe,.
der i slette G ipsgengivelser endnu
er en yndet Kakkelovnspryd. E fter
den
canovaske
Opfattelse
er
Hebe en ung Dejlighed, der har
krænget sit Klædebon — en kort
særklignende K iton — ned om
L ivet, som om hun er ved at
gøre To ilette og midt under dette
maa frem med Sk aal og K and e;
hun er den kønne og ikke knibske
Opvartningsjomfru i Gudernes B e
værtning „O lympen“. T h .s H ebe
er hendes fuldstændige Modsæt
ning og er utvivlsomt g jo rt netop
som Modsætning. T h . vilde vise,,
at Canova paa alle Punkter var
saa langt fra Antikens Aand og
Stil som vel muligt. D erfo r gjorde
han sin Hebe lige saa bly og
beskeden, som Canovas er b e
vidst og rask paa d e t; han lader
hende
træde
varsom t frem i
Gudernes Forsam ling iført en fodsid Klædning (jonisk Kiton),
med fyldt Skaal og sænket Kande, medens Canovas kort-
skørtede Mø løfter Kanden højt, idet hun kommer sprin
gende med et koket Smil til den, hun skal servere for.
O g da T h . ti A ar senere omarbejdede Statuen, lagde han
endnu stæ rkere E ftertryk paa alt dette, drog Kitonen op
for Brystet, medens den i den første Figu r var løsnet paa
højre Skulder, saa at det ene B ryst var blottet, dækkede
det yderligere med et kort Overkast, lod hende staa stille
H ebe.