88 / 293
Værelse V II.
83
da han rejste til København — , og endelig omarbejdede
han den i Begyndelsen af
3
orne til Mars-Figuren i den
herværende Gruppe. Han havde i
1 8 1 5
modeleret et B as
relief „Aipors Pile smedes i Vulkans Væ rksted“ (se Værelse
IX ), hvor man ser Vulkan danne Pilene, Venus dyppe dem
i Honning, medens Mars staar og v ejer en af dem, som
Amor har rakt ham ; nu tænkte han paa at fremstille denne
Scene i en stor Gruppe af fritstaaende, kolossale Figurer,
der skulde pryde den
S a l paa Kristi ansborg,
hvor hans Aleksander-
frise skulde anbringes.
Planen blev aldrig gen
nemført, men gav Anled
ning til, at han ogsaa
modelerede
en Vulkan
(se Værelse IX ). I Grup
pen her har Mars af
ført sig sine Vaaben.
Hjelmen ligger ved Siden,
Spydet
holder
han i
Haanden, men han har
vendt Spidsen mod J o r
den ; thi K rigens T id er
forbi.
Amor har b e
mægtiget sig hans Sværd
og givet ham en af sine
Pile i vStedet. „Fø l, hvor
tung den e r,“ siger Amor
(i det anakreontiske Digt,
hvorfra Emnet er hentet).
„ Ja v irk elig ! “ siger Mars.
„D er har du den ig e n !“ — „Nej, behold den selv, men
pas paa den,“ svarer Amor skalkagtig.
Situationen er
godt fo rtalt; den stærke Gud, der har ladet haant om
Drengens Pile, forbavses over deres Vægt, og den (lidt
sødladent) skælmske Amor kigger op paa ham for at sé
Overraskelsen i hans Miner. Alligevel virker Gruppen ikke
stæ rkt; det lille Genremotiv er for spinkelt til saa stor
stilet Behandling, og man undres over, at T h . har kunnet
tænke paa at behandle det i en endnu større og ligurrigere
Gruppe. Men Mars-Figuren er ypperlig, et Ideal af kraftig