88
Værelse V III.
hvis L ig Kampen drejer sig.
Det er de ældste kendte
græske Statuer, i hvilke der er en fri, naturlig Bevægelse
for Legem ets og Lemmernes Vedkommende; derimod er
Ansigtstrækkene maskeagtig stivnede i et Smil, Haaret be-
staar af lutter ens K røller og Krusninger, og Klædebons
folderne er stive og parallele uden S p o r af frit Fald. Det
er højst interessante Vidnesbyrd om den gradvise Udvik
ling af den græske Billedhuggerkunst.
T h . restaurerede
dem ypperligt for den kunstelskende baierske Kronprins
Ludvig, der havde købt dem af Finderne, mellem hvilke
den danske O ldgransker Brøndsted var.
Blandt Statuerne
var ogsaanogle mindre Figu rer,
der ikke havde staaet
inde iGavlfelterne, men en paa hver Side af det O rna
ment, der prydede Gavltoppene. D et er kvindelige Figu rer
indhyllede i lange Klædebon, med
Diadem om Haaret, der falder i
K røller ned over Sku ld ren e; med
den ene Haand løfter de op i
Klædningen, med den anden ræk
ker de en Blomst frem.
D eres
Stil er endnu ældre end den i
Gavlgrupperne, deres Bevæ gelser
er lige saa stive og ufri som
Folderne i deres Klædning; men
netop derved har de en ejen
dommelig afmaalt Værdighed, som
ikke undgik T h .s fine Sans for
plastiske Virkemidler.
Han tog
dem til Forbillede ved den her
lige Statue, som han modelerede
i E fteraaret
1 8 1 7
og kaldte
„H aabet“,
en Betegnelse, der
intet har
at gøre med de smaa
antike Figu rer, idet disse nær
mest maa
antages at være Ho-
raer, Gudinder for de skiftende
A arstid er; ganske tilsvarende F i
gurer findes nemlig i R elief paa
et gammelt græsk Gravmæle fra Lilleasien — det saa-
kaldte Harpye-Monument — , hvor de bringer Blom ster og
Frugter til L ivets Gudinde.
Men Navnet gør jo hverken
fra eller til — Statuen er lige skøn.
T h . har fra sit